Det kristne højre har tabt – men kun på overfladen

Det republikanske præsidentkandidatvalg kan ved første øjekast ligne en fiasko for USA’s højrekristne bevægelse.

I dag, hvor valgkampen fortsætter med et afgørende opgør i bibelbæltestaten South Carolina, er bevægelsens foretrukne kandidater enten droppet ud eller rykket bag i feltet, mens de to førende kandidater er en mormon, Mitt Romney, og en to gange fraskilt katolik med en tvivlsom personlig moral, Newt Gingrich.

Den konservative ekssenator Rick Santorum, som i sidste weekend vandt opbakning fra en koalition af knap 150 fremtrædende højrekristne ledere, står ifølge meningsmålinger til en skuffende tredjeplads.

Men selvom rollen som kongemager i det republikanske parti er gået den kristne højrefløjs næse forbi, så udøver bevægelsen, der består af et uformelt netværk af hvide evangelikale og katolske grupper med en socialt konservativ dagorden fokuseret på moral og traditionelle familieværdier, stadig betragtelig politisk og kulturel indflydelse.

I al væsentlighed er den højrekristne bevægelses dagsorden smeltet sammen med det republikanske parti, påpeger flere amerikanske politiske iagttagere. Mens det kristne højre umiddelbart efter valget af den demokratiske præsident Barack Obama i 2008 gled ud i periferien af den offentlige debat, så har Tea Party-græsrodsbevægelsen, der opstod som et oprør mod USA’s økonomiske og moralske forfald, pustet nyt liv i højrefløjen.

Så sent som for fire år siden omfattede det daværende republikanske præsidentkandidatfelt flere moderate politikere med forholdsvis liberale holdninger til emner såsom eksempelvis abortretten og stamcelleforskning. Men i dag ville ingen republikansk præsidentaspirant ved sine fulde fem drømme om at føre kampagne uden at promovere sig selv som hårdkogt socialt konservativ, konstaterer eksempelvis Ramesh Ponnuru, der er redaktør for det konservative magasin The National Review.