Vi lever, som den engelske litteraturprofessor C.S. Lewis sagde, i en postkristen tid. I vores sekulariserede epoke gælder teologiske argumenter ud fra Bibel, Koran eller Tora ikke i samfundsspørgsmål. Men som vi i stigende grad ser, er der en tendens til, at økonomiske, politiske og samfundsvidenskabelige teorier og principper trænger ind i trossamfundene og forsøger at definere, hvad disse skal mene, og hvordan trossamfundene skal organiseres.

Dagsordener som new public management og minoritetsforkæmpere forsøger at definere udviklingen i folkekirken og mere bredt det officielle religiøse rum lige nu. Vi ser et udslag af lighedstankens politiske styrke i sagen om homoseksuelle ægteskaber i trossamfund med vielsesmyndighed. Folkekirken vil på den ene side, ganske som andre trossamfund, have lov til at bestemme over ritualer og tro selv, og på den anden side vil dele af det kirkelige og politiske Danmark skaffe alle borgere lige rettigheder.

Det aktuelle eksempel er kampen om homoseksuelle vielser i folkekirken. Lighedsprincippet har i den første del af striden haft overhånden over teologiske dogmer: Alle mennesker i Danmark skal have lige ret, og homoseksuelle er lige så gode som alle andre mennesker. Derfor skal de have samme ret til at blive viet som heteroseksuelle par. De, der udtaler sig imod lighedsprincippet, kommer til at stå som reaktionære og gammeldags og som krænkere af alles lige ret.

LÆS OGSÅ: Ligestillingslov kritiseres for at se bort fra konsekvenser

På det seneste ser man dog med Birthe Rønn Hornbechs og andres indlæg i Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende, at frihedsargumentet er ved at vinde overtaget i debatten. Det sker i forbindelse med spørgsmålet om vielsesmyndighed, hvor andre trossamfund, som katolikker og muslimer, har udtalt, at de under ingen omstændigheder vil bøje sig for regeringens indblanding i, hvem der skal vies i deres trossamfund, uanset at det er staten, der har givet dem ret til at vie folk med borgerlig gyldighed.