Japansk reserve stjal billedet

I torsdags tog man i DR Koncerthuset hul på et spændende initiativ, der skal føre os gennem en væsentlig del af den europæiske symfoniske arv: Schuberts første symfoni var på programmet sammen med Brahms’ første – og i løbet af foråret skal DR SymfoniOrkestret (DRSO)med vekslende dirigenter føre os gennem alle Schuberts ni og Brahms’ fire symfonier.

Men på den første aften med dette prisværdige projekt blev billedet stjålet en japansk violinist, der var indkaldt som reserve for den oprindelige solist, Arabella Steinbacher, der havde sygemeldt sig.

Sayaka Shoji hed reserven, og hun var ikke større end tobak for en skilling. Nu skulle hun give sig i kast med Sjostakovitjs anden violinkoncert. Dette værk er skrevet i 1967 som en fødselsdagshilsen til den legendariske sovjetiske violinist David Oistrakh og komponeret i den besværlige toneart cis-mol.

Det varer en halv times tid og er hundesvært, ikke blot på grund af de tekniske udfordringer, det rummer, men også, fordi solisten er ”på” i en sådan grad, at orkestret nærmest spiller en underordnet, kommenterende rolle til violinens mangeartede udfoldelser.

Men Sayaka Shoji klarede opgaven med et beundringsværdigt fokus, der fik Sjostakovitjs strenge alvor og uudgrundelige dybder til at komme til deres ret. Og så klang den store Elman Stradivarius, årgang 1729, som hun trakterede, underskønt. Et instrument i den eksklusive limousineklasse.

Inden da havde vi hørt Schuberts første symfoni, som rummer noget mere spræl, end aftenens dirigent, den 64-årige franskmand Yan Pascal Tortelier, fik ud af det.

Tortelier lagde vægt på det yndefulde på bekostning af det dynamiske, og ikke mindst menuetten blev taget i et så mageligt tempo, at den kom til at lyde for kælent.

Der er analyseret meget på det stykke musikhistorie, der blev skrevet, da Brahms endelig tog mod til sig til at løfte arven efter Beethoven og i 1876 fik uropført sin første symfoni. Det var tydeligvis et værk, der lå bedre for Tortelier, selvom man også her visse steder kunne savne lidt mere kant.

Men DRSO bekræftede endnu en gang, hvilket eliteorkester det er – og man sad med en fornemmelse af, at det, anført af koncertmester Christina Åstrand og med Henrik Goldschmidt som en mesterlig førsteoboist, måske kunne have klaret storværket på egen hånd.

Torsdagskoncert: DRSO. Dirigeret af Yan Pascal Tortelier. Schubert, Brahms og Sjostakovitj med violinisten Sayaka Shoji.

kultur@k.dk