Hollands troende bliver presset på deres frihed

Den største sag – med konsekvenser for både muslimer og jøder – var parlamentets vedtagelse i juni af et totalforbud mod rituelle slagtninger af ubedøvede dyr. Initiativtageren til forbuddet var Dyrenes Parti, der nød en bred parlamentarisk støtte med undtagelse af de tre kristne partier CU, CDA og SGP, der principielt kæmper imod indskrænkninger i religionsfriheden. ”Religiøse begrundelser for en lang og pinefuld død for slagtedyrene hører ikke hjemme i dagens Holland,” lød det fra lederen af Dyrenes Parti, Marianne Thieme.

Wilders Frihedsparti stemte med enkelte undtagelser også for forslaget, hvilket for mange kom som en overraskelse. Partiet identificerer sig stærkt med en ”kristen-jødisk” verdensforståelse og ofrede en del af denne identitet ved at forbyde halal-, men altså også kosher-slagtninger. Det var vigtigere for Frihedspartiet at gøre livet svært for muslimerne end at holde hånden over landets jødiske befolkning.

Knap havde debatten lagt sig i, før den hollandske lægeforening foreslog et forbud mod religiøs – islamisk og jødisk – omskæring af mindreårige, som ifølge foreningen kan medføre voldsomme komplikationer, som religiøse hensyn ikke kan legitimere.

To store sager fik dermed for første gang landets muslimer og jøder til at finde fælles fodslag i en offentlig debat, hvor religiøst begrundede argumenter forekommer at have mistet tyngde og troværdighed.

Cirklerne i vandet udvidede sig hurtigt til ikke blot at omfatte Hollands religiøse mindretal.

I november besluttede et flertal i det hollandske parlament således, at kristne embedsmænd ikke længere skulle have mulighed for at afvise at vie homoseksuelle på rådhuset. Hidtil havde de såkaldte ”gifte-embedsmænd” haft muligheden for at sige nej af religiøse eller moralske grunde, men Frihedspartiet og venstrefløjen gik atter sammen i en uventet alliance for at støtte homoseksuelles rettigheder – til stor protest fra landets kristne partier. Kort efter indskærpede regeringen loven, så forpligtelsen til at undervise åbent om homoseksualitet også kommer til at gælde for katolske skoler fremover.

Alt i alt en opsigtsvækkende udvikling i Holland, der af andre lande – og af sin egen befolkning – traditionelt forbindes med en stor tolerance over for anderledes tænkende. Særligt fordi debatten, der i starten var forbeholdt højrefløjen, nu har fundet en meget bredere resonans i en generel religionskritik.

Tendensen genkendes af Gert-Jan Segers, der er direktør for en tænketank tilknyttet partiet KristenUnionen, CU:

”Det er ret chokerende at se, hvordan det har udviklet sig. Vi har altid været et land med religiøse minoriteter,” siger han over telefonen.

Han forklarer, at religiøse hollændere siden 1917 har haft en grundlovssikret ret til at stifte skoler, foreninger og fremvise religiøse symboler i det offentlige rum. En ret, han nu kan konstatere er kommet under pres.

”Nu har vi for første gang i historien fået et liberalt-sekulært flertal, der ikke ønsker at opretholde den arv, men i stedet ønsker at gennemtvinge sine egne overbevisninger over for mindretallene. Men sand tolerance handler ikke om at tolerere det, du kan lide, men at tolerere det, du ikke tror på. Frihedspartiet tolererer kun det, de kan lide. Men det handler ikke blot om muslimerne og om at redde den kristne-jødiske verden for Frihedspartiet. De begyndte først at angribe muslimerne, så blev jøderne ofret, og nu er turen kommet til os kristne. Dette land bevæger sig uden videre overvejelse væk fra tolerancen, kirken, evangeliet og religionen som en livsstil,” siger Gert-Jan Segers.

Også det jødiske mindretal har mærket bevægelsen mod et mere sekulært samfund. Ruben Vis, der er formand for den jødiske paraplyorganisation NIK, der dækker 30 jødiske trossamfund i Holland, ser det som et helt forkert signal at sende.

”Religiøs slagtning hører ind under religionsfriheden, og det er første gang, at det forbydes i et europæisk land siden Anden Verdenskrig,” siger han.

Ifølge Ruben Vis har landet ændret sig som følge af tre store udviklinger: islamiseringen og reaktionen herpå, sekulariseringsbølgen samt en stigende individualisering. Særligt mener han, at muslimernes manglende evne til at tilpasse sig nu uretmæssigt går ud over kristne og jøder:

”Vi jøder er vant til minoritetsrollen og ved, at vi ikke kan få det hele, og accepterer det. Samfundet accepterer afvigelser i en vis udstrækning, og det er muslimernes afvigelse, som politikere og sekularister primært reagerer på, men man rammer også andre trossamfund med lovgivningen. Jeg tror, det hele stammer tilbage fra Pim Fortuyn, der holdt et spejl op foran hollænderne. Han viste dem de ting, som længe var blevet tolereret, men var løbet løbsk. ’Vil i virkeligt acceptere det?’, spurgte han. Reaktionen er stadig i gang nu.”

udland@k.dk