38-årige Linda Andrews vandt X Factor i 2009 og har siden da udgivet plader og lever af musikken. Hun er en af de fire tidligere vindere, som siden er blevet kritiseret for at være døgnfluer. Meningerne er delte, nu hvor en ny sæson af X Factor ruller over skærmen og igen trækker store seertal. –
- Leif Tuxen.
Marianne Nygaard Knudsen |
21. januar 2012
For femte gang ruller underholdningsprogrammet X Factor over skærmen og samler familier og danskere i alle aldre. Vinderne får stillet stjernestatus i udsigt, men er det alt sammen luftkasteller?
For tre år siden vandt færøske Linda Andrews anden omgang af underholdningsprogrammet X Factor. Indtil hun blev landskendt, var hun gospelsanger og sang kor for danske musikere. Hun meldte sig til programmet med ønsket om at blive anerkendt for sin stemme og leve af musikken.
LÆS OGSÅ: X Factor som tidens tegnLinda Andrews er en af fire vindere af X Factor, som har sunget sig til en pladekontrakt. I forbindelse med udsendelserne har der været kritik af konceptet, som er blevet beskyldt for at udklække døgnfluer og stikke deltagerne blår i øjnene. Men Linda Andrews fortryder ikke sin deltagelse og fik det ud af sejren, hun havde håbet.
”Jeg var egentlig hele tiden bevidst om, at jeg befandt mig i en iscenesat kulisse, der var bygget til programmet. Det vil sige, at scenen, publikumsrækkerne og alle medierne kun var der den tid, DR sendte programmet. Tre måneder senere ville det hele forsvinde, så jeg var klar over, at den verden kun var ægte, så længe kameraet var tændt,” siger hun.
Mens programmerne kørte – og også lang tid efter – fik hun en enorm opmærksomhed fra medierne, tilfældige mennesker på gaden og sin omgangskreds.
Et års tid efter sejren meldte hverdagen sig derimod langsomt, og hun begyndte, som hun selv beskriver det, at lande.
Selvom hun i dag lever af musikken og har udgivet flere album, deltaget i tv-programmer og givet adskillige kirkekoncerter, tilskriver hun det ikke kun sin deltagelse i X Factor.
”Det kræver hårdt arbejde at etablere sig som musiker bagefter, og det tager tid. Selvom jeg har vundet X Factor, er jeg langtfra blevet en verdensstjerne. Men det er en rigtig fin ting at have stående på sit cv – også i udlandet, da jeg har fået rigtig gode erfaringer og oplevelser ud af det. Dog er det ikke nødvendigvis en indgang ind til musikbranchen,” siger hun.
I øjeblikket sendes femte sæson af X Factor hver fredag aften i den bedste sendetid på DR 1. I aftes sendte DR fjerde afsnit af programmet, hvor håbefulde deltagere forsøger at imponere dommerne og sikre sig en plads videre i konkurrencen. Gårsdagens seertal er endnu ikke kendt, men allerede i anden udsendelse satte programmet rekord og var det mest sete indledende program nogensinde. Omkring 1,8 millioner danskere så med.
I en leder i Kristeligt Dagblad lød det for nylig:
”Hånden på hjertet: Hvem kan huske de forrige sæsoners vindere? Er de nogensinde brudt igennem andre steder end på tv-skærmen i de 15 minutter, som kunstneren Andy Warhol i sin tid forudså, at vi alle ville blive berømte i fremtiden?”.
Den opfattelse deler Kristine Stricker Hestbech, præst og tv-anmelder i Kristeligt Dagblad. Hendes to døtre følger med i programmet, men selv kalder hun det fordummende, og det ærgrer hende, at det fylder så meget i den bedste sendetid. Vinderne går fra at have sunget i Parken på en landsdækkende sendeflade til at stå og synge til et halbal eller i et tilfældigt indkøbscenter, siger hun og sammenligner det med at få taget respiratoren væk og pludselig være tvunget til selv at trække vejret.
Men på trods af den flygtige stjernestatus finder hun det fascinerende at følge de uskolede deltageres udvikling gennem programmet. Hun tilskriver de høje seertal fascinationen af at følge mennesker, der folder sig ud, men også dem, der falder igennem. Det er altså ikke nødvendigvis talentet, vi betragter som stjernen i programmet, men lige så meget deltageren, som er blottet for selvindsigt, og som man hjemme i stuerne på én gang finder underholdende og tåkrummende.
”Det er svært at vide, hvad deres bevæggrunde er for at stille op, og det er let at forklare det med, at vi lever i en tid, hvor vi alle vil være kendte. Men måske handler det i stedet om, at vi lever i en materialistisk verden, hvor vi går meget op i penge og uddannelse. Og menneskelivet er jo mere, end vi kan måle og veje. Vi har en skabende kraft i os og en kunstnerisk åre, som kan åbne sig gennem musikken,” siger hun.
Behovet for at udtrykke sig kunstnerisk oplevede musiker og skolelærer Thomas Ring Petersen, som vandt X Factor-finalen i 2010. Inden han meldte sig som deltager, var han en allerede etableret musiker. Siden sejren har han givet en række koncerter, men han har også beholdt sit tidligere job som skolelærer to dage om ugen. For ham har X Factor betydet et skub mod en karriere, men han har hele tiden vidst, at der ikke findes en nem vej til stjernerne.
”Jeg vidste, hvordan musikbranchen hang sammen. X Factor som koncept kan ikke gøre dig til en god musiker og lave plader for dig. De kan lave fjernsyn, og det er en del af showet, at man kører hele stemningen op. Når man kommer ud på den anden side, er det en anden konkurrence, og da handler det om at arbejde hårdt. Man kan ikke komme sovende til det, for der er forskel på, hvad der fungerer i fjernsynet, når man synger kendte sange, og at stå på egne ben,” siger han.
Kristine Stricker Hestbech sammenligner forventningen om stjerndrømmene med Messias-forventningerne, som vi kender fra Bibelen. Inden Jesus kom til jorden, var der store forventninger til, at han skulle komme til menneskene som en helt og en frelser. Det modsatte gør sig gældende i X Factor, hvor deltagerne selv forventer at blive store stjerner, forklarer hun. Og så snart de erfarer den virkelige verden uden for kameraernes søgelys, bliver faldet og skuffelsen desto større.
”De går fra at være Messias til menneske, når de pludselig står i et indkøbscenter for syvende gang og indser, at de blot er som alle andre. Det er rigtig svært at gå fra at være feteret til glemt,” siger hun.
Johannes Nørregaard Frandsen forsker i kultur- og bevidsthedshistorie på Syddansk Universitet. Han indrømmer, at han er en trofast seer, fordi det er god underholdning, men han understreger dog, at man ikke skal tage det for mere, end det er. Derfor kalder han det falsk og forlorent, at X Factor spiller på stjernedrømmen.
”Vi ser det som fiktion, og jeg tror også, at mange af deltagerne betragter det sådan. Der kan ikke være ret mange, som seriøst tror på, at deltagerne kan blive stjerner. Selv Thomas Blachman og de andre to dommere spiller roller,” siger han og tilføjer:
”Vi ser X Factor, fordi vi elsker programmer om konkurrencer. Det stammer helt tilbage fra dengang, vi så Kvit eller dobbelt og Lykkehjulet. Nu vrimler det med talentprogrammer i fjernsynet som Popstars, Stjerne for en aften og Voice, men de er trivielle, for der er intet nyt under solen.”
Jan Lagermand Lundme er underholdningschef ved DR og forstår ikke kritikken. Han mener, at deltagerne får så megen eksponering gennem udsendelserne, at de bliver store stjerner alene af det.
”Det, vi lover deltagerne, er, at de vinder en plade, men hvem havde forestillet sig, at Sarah som 16-årig skulle få en karriere, der holder et helt liv? Vi vil rigtig gerne hjælpe vinderne på vej, men det slutter også der. Vi siger ikke til deltagerne, at nu er den bare hjemme, og det gør vi dem klart fra dag et. X Factor er en nem genvej til en plade, men ikke til en musikalsk karriere,” siger han.
For sidste års vinder, den kun 16-årige Sarah Skaalum Jørgensen, er drømmen om stjernerne dog stadig i behold. Selvom hun i øjeblikket går i 10. klasse og har fritidsjob i bamsekæden Build-A-Bear, tror hun på, at der venter en musikkarriere forude.
”At jeg har vundet X Factor har helt sikkert åbnet døre for mig. Min drøm er at blive en stor musiker. Jeg har stadig kontakter til musikbranchen, og jeg vil gerne udgive endnu en plade. Jeg vil bevise, at man ikke er glemt efter et år,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad