Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Svenskerne er i syv sind. Skal transseksuelle steriliseres ved kønsskifte? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svenskerne er i syv sind. Skal transseksuelle steriliseres ved kønsskifte?

Skal sterilisation være lovpligtigt i forbindelse med kønsskifte? Debatten raser i Sverige.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

Sverige | kønsskifte | sterilisering | Socialstyrelsen | hbt-minister
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En ny rapport fra Socialstyrelsen foreslår at afskaffe kravet om sterilisation ved kønsskifte. Loven er fra 1972, og indtil nu har kravene været, at man skulle være ugift, minimum 18 år gammel, svensk statsborger og steril.

I en udredning fra 2007 foreslog et udvalg i Rigsdagen at afskaffe sterilisationskravet. Det skabte stor debat i Sverige, og flere politiske partier med Kristendemokraterne i spidsen plæderede for at fastholde kravet. På daværende tidspunkt var der ikke flertal for at ændre loven, men nu har regeringspartierne valgt, at der skal stemmes om en lovændring, inden Rigsdagen går på sommerferie.

Debatten er stadig en varm kartoffel for svenske politikere, og regeringspartierne har i svenske medier udtrykt frustration over ikke at kunne finde enighed om ordlyden i det nye lovforslag. De er enige om, at kravene om at være ugift og svensk statsborger forsvinder, så det rækker at være bosat i Sverige. Derimod ønsker regeringen at fastholde kravet om 18-års-grænsen, mens der er uenighed om, hvorvidt sterilitet fortsat skal være nødvendigt for at skifte køn.

Det er primært regeringspartiet Kristendemokraterne, der fortsat mener, at sterilisation er nødvendigt ved kønsskifte.

”Det er vigtigt, at vi står fast ved forsigtighedsprincippet og ikke gennemfører noget, som vi ikke har undersøgt i dybden. Vi mener ikke, at loven skal ændres på dette punkt, for det er en meget følelsesladet debat,” fremfører Anders Andersson, Kristendemokraternes socialordfører til avisen Svenska Dagbladet.

Annonce
Der har været forlydender om, at de øvrige tre regeringspartier er kommet Kristendemokraterne i møde, men det afviser integrationsminister Erik Ullenhag (Folkepartiet), som samtidig er minister for såkaldte hbt-spørgsmål, der dækker over homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle.

”Der er ingen enighed blandt alliancepartierne om at stemme for en fortsat tvangssterilisation, for vi har fortsat hver vores holdning. I Folkepartiet presser vi på for at få afskaffet kravet om sterilisation, og det har jeg også set som min opgave som hbt-minister,” siger han til nyhedsbureauet TT.

Blandt oppositionspartierne er der udbredt utilfredshed med regeringen, og Socialdemokraterne, Miljøpartiet og Venstrepartiet mener, det er trist, at det er lykkedes Kristendemokraterne at holde regeringen fast på kravet om sterilisation af de omkring 60 svenskere, der hvert år skifter køn. Det er en makaber lov, siger Eva Olsson (Venstrepartiet) til tv-kanalen Svt.

”Det er skammeligt, at vi skal have dette undertrykkende synspunkt. Det er gammeldags, ærkekonservativt og i strid med menneskerettighederne,” siger hun.

Hvis man ønsker at ændre køn i Danmark, skal tilladelsen gives i henhold til lov om sterilisation og kastration, og sterilisation er et krav for at få godkendelse til kønsskifte.

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​