”Vi gjorde bare det, vi skulle”

”Som bibelteksten siger, skal man som Guds tjener ikke forvente noget mere, og det var vi sådan set indstillet på, selvom vi i dag føler, at Gud gav os noget til gengæld,” siger Lene Malm-gaard.

I dag har hun gennem missionærarbejdet skiftet livsbane og har det i dag rigtig godt med den mere udadvendte stilling som gymnasielærer, mens han nu udnytter sine gode administrative evner som leder på et stort håndværksbageri. Børnene, som i dag er 17, 13 og 9 år, har fået del i en livserfaring, som kun de færreste opnår. Og så begyndte det hele med en avisannonce.

”Vi så en annonce i Luthersk Missions blad Tro og mission,” siger Lene Malmgaard.

”Den blev ved med at komme, så tilsyneladende kunne de ikke finde nogen til den ledige stilling. Så begyndte vi på et tidspunkt at snakke med hinanden om den: Gad vide, om det kunne være os? Der gik et halvt år med overvejelser frem og tilbage, vi var jo en familie, og børnene skulle med, så det var en stor beslutning. Men vi havde hele tiden fornemmelsen af, at Gud var med os, og mange mennesker bad for os,” siger Lene Malmgaard.

Ole Malmgaard peger på, at selvom bibelteksten taler om den unyttige tjener, var det ønsket om at gøre en forskel og gøre nytte, der bar de fælles overvejelser.

”Det var en afklaring om, hvorvidt det var det, vi syntes, vi skulle. Det var ikke som et pludseligt kald fra Gud, men tingene faldt på plads. Vi har altid været orienteret mod det frivillige arbejde, men også haft lyst til at bruge vores arbejdsliv på kristent arbejde. Så kom stillingen om at blive missionærer i Dar es Salaam. De havde brug for en administrativ medarbejder, og selvom det måske ikke rimer alt for godt på bagersvend, har jeg altid haft lidt flair for den slags arbejde,” siger Ole Malm-gaard.

Han fik ansvaret for økonomien bag produktion og distribution af kristen opbyggelig litteratur gennem Luthersk Missions litteraturmission, Soma Biblia, der er swahili for ”Læs Bibelen”. Soma Biblia udgiver og distribuerer kristen litteratur og ønsker også at støtte lokale tanzaniske forfattere, så deres bøger spredes med det evangeliske budskab direkte ind i en afrikansk kontekst.

Han er vendt hjem med en succeshistorie i ryggen, som i tørre tal fortæller om, at den kristne bogomsætning gennem Soma Biblia i Tanzania lå på cirka 1,5 millioner kroner, da han ankom, men gennem ekspansion og opbygning af en meget mere bæredygtig struktur lå på mellem fire og fem millioner danske kroner, da han tog hjem. Soma Biblia er i dag Tanzanias største distributør af bibeler, kristen fag- og skønlitteratur, sangbøger og børneblade.

Lene Malmgaard underviste på skolen Hopac (Haven of Peace Academy), som er beregnet på at undervise missionærbørn under deres ophold. Her var der også noget, der faldt på plads.

”Kort tid efter at vi var ankommet og havde overvundet det første kulturchock, fik jeg at vide, at skolen manglede en lærer i biologi, så det kunne ikke være bedre. På skolen går der også en del bedrestillede og privilegerede tanzaniske børn, som nogle gange levede helt isoleret fra det øvrige samfund.”

”Jeg oplevede, hvordan vi gennem vores undervisning kunne være med til at give dem ansvar for deres land og give dem nogle visioner om, hvordan de kunne ændre på samfundsforholdene. Det er vigtigt at give den lokale befolkning en ordentlig uddannelse, det er en mangelvare i Tanzania. Tanzania kunne være et rigt land. Landet har alle de naturlige ressourcer og et klima, der passer til den frodige landbrugsjord. Men landet lider under korruption, dårlig ledelse, ineffektivitet og internationale firmaer, som skaffer sig favorable handelsaftaler,” siger Lene Malmgaard.

I Tanzania hører religionen til i det offentlige rum.

”Hvert år trykte vi en bibellæseplan, og den blev solgt til 10.000 mennesker i op til 12.000 eksemplarer. Der er en stor åbenhed over for religion. Der findes ikke en bybus, uden at der er enten et kristent eller muslimsk budskab. Men der er ikke den alvorlig spænding mellem de to religioner, som desværre findes i andre afrikanske lande,” siger Ole Malmgaard.

LÆS OGSÅ: Hun er solgt til det internationale

”Folk er meget åbne over for åndelige spørgsmål, det er en del af deres kultur, at der findes en åndelig virkelighed. Der kommer rigtig mange i kirkerne, men der er også mange, som kommer, uden at de egentlig ved, hvad det er. Derfor er der utrolig stor brug for kristen litteratur, som kan være med til at undervise tanzanierne i, hvad kristendom er, og forstå substansen i det kristne evangelium. I kirkerne hører man ikke så meget forkyndelse om tilgivelse, men meget om, hvad man skal, og hvad man må og ikke må. Mange mangler endnu helt at forstå, at det er være kristen er at blive sat fri som menneske, fordi man er tilgivet sine synder og derfor gerne vil leve som en kristen,” siger Lene Malmgaard.

Den bibeltekst, som fulgte missionærparret på vej fra Danmark, var salme 119 fra Det Gamle Testamente, som handler om at være Guds tjener, og hvor der blandt andet står: ”Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, for du har gjort mit hjerte fri.”

”Det er et budskab, som vi gerne har villet give videre til mennesker i Tanzania. I dag føler vi begge, at måske har vi ikke ændret verden, men vi har arbejdet med noget meningsfyldt og begge været med til at gøre en forskel. Man skal ikke forvente at blive vartet op af sin herre, og vi har ikke gjort det for at få ros. Vi har gjort det, fordi vi mener, at Gud har bedt os om det, og så har det været en stor glæde at gøre det og en tilfredsstillelse at gøre et stykke arbejde godt. Gud kunne jo sagtens gøre det, han ville, uden os. Men det er vores held, at han af en eller anden grund har valgt at gøre sig afhængig af os, så vi kan være med,” siger Lene og Ole Malmgaard.

vincents@k.dk