Anders Juhl Rasmussen |
21. januar 2012
Kristina Nya Glaffey skriver energisk og løssluppent om en lesbisk kvinde, der gør sig talrige overvejelser om at få et donorbarn sammen med sin kæreste
Hvor er der fart over feltet i Kristina Nya Glaffeys nye bog! Det syder og bobler og koger i sproget for den unge forfatter på en herligt livfuld måde. Først og fremmest er hendes prosa mættet med udsøgte gloser, originale metaforer, ironiske referencer til samtidens klicheer og ordspil på den fælles børnelitteratur. Man bliver som læser imponeret og inspireret, men desværre også lidt irriteret over den umådeholdne og næsten aggressive stil.
Kristina Nya Glaffey debuterede i 2007 med den litterært eksperimenterende ”Lykkejægere”, der udstillede normalitets- og danskhedsbegrebet, og nu følger en bog om donorbørn og homoseksualitet. Titlen er ”Padder og krybdyr”, hvad der et sted i teksten sættes i forbindelse med Darwins opdagelser på Galapagosøerne af arternes oprindelse. Nok er mennesker gjort af kød og blod ligesom dyrene, men til forskel fra vores artsfæller har vi sprog og kultur.
Hvor meget der er arv, og hvor meget der er miljø i et menneske, er et af de spørgsmål, der trænger sig på, når man står over for at blive forælder. Bogens fortæller, der sandt at sige ikke fortæller historier på klassisk vis, men snarere reflekterer og polemiserer, er lesbisk og ønsker at få et donorbarn sammen med sin kæreste. Eller også afprøver hun bare forestillingen om at have et donorbarn.
Der er svært at afgøre, for der er ikke noget fortalt forløb, ingen egentlig historie og ikke andet end fortællerstemmens monolog. Derfor er teksten strengt taget ikke en roman, og bogen har da heller ingen genreangivelse. Det er prosa i små afrundende afsnit samlet til en helhed af en indledning og en afslutning. Især indledning og afslutning, der består i en stadig voksende serie af spørgsmål, fungerer suverænt. Sådan begynder bogen:
”Skulle de så have børn, og hvis de skulle, skulle de så begge være gravide, og skulle de være det samtidig, og hvis ikke, hvem af dem skulle så være det først, og hvis det kun skulle være én af dem, hvem af dem skulle det så være, og hvordan skulle de få barnet, og hvem skulle i givet fald være faren, og skulle der overhovedet være en far...”
Burde forfatteren ikke fremstille et synspunkt frem for bare at opliste en endeløs række af spørgsmål? kunne man indvende, men styrken ligger faktisk i udvælgelsen af relevante og rammende problemstillinger.
Mens rammeteksten afspejler en genkendelig usikkerhed hos et intenst tænkende menneske, der konfronterer sig med forestillingen om at få børn, er den indrammede tekst mere sikker i sin sag. Her gennemanalyserer fortælleren overlegent den naive sprogbrug og det forsimplede menneskesyn på adskillige hjemmesider for private fertilitetsklinikker i både Danmark og USA. I flere tilfælde er analyserne skarpe og morsomme, men det bliver lidt for meget af det gode, når fortælleren for syttende gang skal udstille et forfladigende udsagn på en eller anden hjemmeside.
Der er dog ingen tvivl om, at Kristina Nye Glaffeys nye, spruttende bog er et bekendtskab værd.
kultur@k.dk
Kristina Nya Glaffey: Padder og krybdyr. 125 sider. 179 kroner. Gyldendal.