Stor skatte-ståhej for ingenting

Debatten har været intens, siden skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i denne uge luftede sine visioner for en kommende skattereform. Den kunne give indtryk af, at skatteomlægninger er enkeltstående beslutninger, som bærer den siddende regerings store fodaftryk.

LÆS OGSÅ: Skattereformer er effektiv signalpolitik

Der skal dog meget store overraskelser til, hvis denne reform kommer til at adskille sig fra sine forgængere i de forløbne 25 år. Når alt kommer til alt, har de seneste syv skatteomlægninger alle trukket i samme retning med lavere skatteprocent, færre og lavere fradrag og stigende grønne afgifter.

”De enkelte skattereformer har været små nøk, men de er alle gået i samme retning. Når man ser på udviklingen med de store historiske briller, er der nogle store fælles træk, som går igen uanset partifarven på regeringen,” siger Michael Møller, professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København, CBS.

”Da jeg var ung i midten af 1980’erne, betalte de rigeste danskere 73 procent i topskat. Den er faldet til 56 procent. De havde samtidig et rentefradrag på 73 procent. Det er på vej til 25 procent. Desuden er selskabsskatten faldet. Det er en entydig udvikling,” siger han.

Advokat Lida Hulgaard er tidligere formand for Skatterådet og medlem af Skattekommissionen. Hun er enig med Michael Møller i, at skattepolitikken har bevæget sig konstant i samme retning. Også når det gælder grønne afgifter.

”Siden 1992 har der været et vedvarende pres for øgede miljøafgifter. Det har der været bred politisk enighed om,” siger hun.

Når det kan være svært i den aktuelle politiske debat at genfinde den brede enighed, som rent faktisk karakteriserer skattelovgivningen, hænger det sammen med, at skatten har stor signalværdi som politisk tema, mener Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

”Skattestop, skattelettelser og den slags er spørgsmål, der hele tiden dukker op, fordi det er et godt og nemt ideologisk virkemiddel,” siger han.