Museum udforsker egoet i hele 2012

Mange vil mene, at vi mennesker dybest set kun interesserer os for én ting, nemlig os selv, og at den tid, vi lever i lige nu, befordrer en særlig grad af selvcentrering. Det er både rigtigt og forkert, mener Torsten Bøgh Thomsen, der er magister i litteraturvidenskab og tilknyttet Aarhus Kunstbygning.

Han har været med til at udtænke dette års kunsttema på museet, der slet og ret har fået titlen ”Ego?”.

På museet vil de fire årstider blive fulgt op af fire udstillinger, der alle har en analytisk tilgang til de store eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg? Hvordan er jeg skabt? Og hvordan skaber jeg mig selv?

”I 00’erne handlede det meget om selvrealisering og en søgen efter det ægte og autentiske, og vi rejste gerne langt for at finde det. I dag oplever jeg, at litteraturen og kunsten sætter subjektet i spil på nye måder, hvor det handler mere om at forstå sig selv i forholdet til andre,” siger Torsten Bøgh Thomsen.

I løbet af 2012 vil museet med kunsten som virkemiddel, ifølge ham, beskrive både den historiske udvikling og de nyeste tanker om, hvordan vi har det med vores ego.

I dag åbner den første af årets jeg-udstillinger i Aarhus Kunstbygning ”Den frysende vinter: Ego og psyke”, hvor publikum kan opleve både klassiske og aktuelle eksempler på ekshibitionistisk videokunst. Ældst er amerikaneren Vito Accontis ”Theme Song” fra 1973, hvor kunstneren ligger på sit stuegulv og gennem en usammenhængende monolog citerer sangtekster og flirter med beskueren. I danske Peter Lands værk er selvudleveringen endnu mere total. Med kameraet som vidne drikker kunstneren sig fuld og danser nøgen rundt i sit soveværelse til lyden af popmusik. I Lilibeth Cuenca Rasmussens værk ”Ego Song” handler det mere om selvpromovering, når kunstneren iført solkostume bader sig i sit eget lys.