De seneste år har medierne bragt mange historier om overgreb mod børn. Men omtalen er ikke ensbetydende med, at seksuelt misbrug af børn er blevet mere udbredt, lyder vurderingen fra fagfolk.
- Lisa MARCELJA/PHOTOPQR/LE DAUPHINE LIBERE/Colourbox.
Britta Søndergaard |
21. januar 2012
Flere sager om overgreb skyldes, at myndighederne har skærpet fokus på problemet
Igennem 16 år slap en i dag 55-årig familiefar fra Rebild godt fra at misbruge sine syv børn i en sag, der ifølge anklageskriftet involverede, at faderen tvang sine egne børn til seksuelt samvær. Den nye sag, som statsadvokaten i Nordjylland rejste i tirsdags, er den ene af to alvorlige sager om sexovergreb mod børn, der har været fremme i løbet af denne uge.
De seneste år har medierne bragt mange historier om overgreb mod børn. Men omtalen er ikke ensbetydende med, at seksuelt misbrug af børn er blevet mere udbredt, lyder vurderingen fra fagfolk. De henviser til, at der ikke findes sikre opgørelser af, hvor mange børn, der bliver ofre for seksuelt misbrug, men at intet tyder på en stigning.
Psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet, der har arbejdet på at forebygge seksuelt misbrug af børn i mere end 20 år, forklarer, at de nyeste sager blandt andet hænger sammen med, at kommunerne har styrket indsatsen for opdage overgreb mod børn.
”Vi har de seneste år haft flere gruopvækkende sager som Tønder-sagen og Brønderslevsagen, hvor kommunerne er blevet beskyldt for ikke at være gode nok. Man opper sig noget mere ude i kommunerne for at undgå dårlig presse,” siger Kuno Sørensen, som mener, at den massive medieomtale har haft stor betydning.
LÆS OGSÅ: Børnerådet til børn: Brug mobilen til at dokumentere forældres overgreb”Den voldsomme medieomtale har betydet en af-tabuisering af problematikken i det offentlige rum. Når almindelige mennesker begynder at tale om sagerne, så forplanter det sig til ofrene. Undersøgelser viser, at når emnet kommer offentligt frem, så bliver det lettere for ofrene at tale åbent om, hvad de har været udsat for. Og på den måde kan overgrebene komme til myndighedernes kendskab,” siger Kuno Sørensen, der det seneste år personligt har fået et halvt hundrede henvendelser i forbindelse med en mistanke om seksuelle overgreb, hvilket er en klar stigning i forhold til tidligere.
Sagen fra Rebild er ligesom sagerne om vanrøgt og misbrug i Tønder og Brønderslev foregået blandt børnerige, fattige familier i det såkaldte Udkantsdanmark.
”Der er i de fleste tilfælde tale om dysfunktionelle familier, hvor det seksuelle overgreb kun er et element i vanrøgten. Men vi kan ikke konkludere, at seksuelle overgreb foregår i alle lag i samfundet. Det er de mest spektakulære sager om seksuelle overgreb, som medierne griber fat. Der er også sager om seksuelle overgreb i almindelige familier, som ikke kommer frem i medierne, og de er meget sværere for pædagoger og lærere at opdage,” siger Kuno Sørensen.
Han henviser til generelle befolkningsundersøgelser, som påviser, at seksuelle overgreb foregår i alle samfundslag.
Centerleder Mimi Strange fra JanusCentret, der arbejder med børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd, mener også, at mediernes dækning har skærpet samfundets fokus på problemet.
”Det er ikke tilfældigt, at sager om seksuelle overgreb foregår i familier, der er præget af armod. For seksuelle overgreb er omsorgssvigt og vil derfor vende den tunge ende nedad socialt. Det kan dog også ske hos overlægen. Men en sag om en far, der ”bare” har begået overgreb mod sine børn får ikke den omtale i medierne,” siger Mimi Strange.
LÆS OGSÅ:
Minister: Kurser skal hindre misbrug af børnI sagen i Rebild har det vakt voldsom kritik, at misbruget stod på i 16 år, uden at kommunen og myndighederne reagerede.
”Man må sikre sig, at alle kommuner har beredskaber og adgang til eksperter, og at man har en plan, så alle i kommunen ved, hvad de skal gøre, når der opstår en mistanke. Problemet er, at hvis fagfolk er i tvivl, så vil mange lade være med at handle. Men vi ser en støt stigning i telefonhenvendelser fra fagfolk, der henvender sig som seksuelle overgreb. Og det er den vej, man skal gå. Det er vældig professionelt at være i tvivl. Men det er uprofessionelt ikke at reagere på sin tvivl,” siger Mimi Strange og henviser til, at JanusCentret i 2011 fik 300 nye telefonhenvendelser fra bekymrede professionelle mod kun godt 120 om året de foregående fem år.
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad