Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vragede politikere søger nyt job forgæves til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vragede politikere søger nyt job forgæves

Kommenter Hold mig opdateret

Det er svært at få job, hvis man ryger ud af Folketinget. Måske fordi politikere mangler erhvervserfaring

Flere tidligere politikere kan ikke få nyt arbejde efter at være røget ud af Folketinget. Det gælder for eksempel SF's Pernille Frahm, som har været folkevalgt gennem to årtier.

Fire måneder efter valget er hun stadig arbejdssøgende, og sådan har det været flere gange før, hvor hun heller ikke blev genvalgt, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Den læreruddannede Frahm er adskillige gange blevet afvist som "for meget SF'er".

- Jeg føler mig negativt stemplet som tidligere politiker, og jeg ved, at mange andre oplever det samme, siger 57-årige Pernille Frahm, som selv har en mulig forklaring.

- Der er en udbredt opfattelse af, at politikere arbejder meget langsomt, er meget egenrådige og bruger mest tid på at rive hovederne af hinanden. I virkeligheden opnår vi jo en lang række kompetencer, som arbejdsgivere burde være interesserede i, siger hun.

Annonce
Flere politiske eksperter siger til Kristeligt Dagblad, at Pernille Frahms erfaring er udtryk for en generel tendens.

Ifølge professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er det et betragteligt, og stigende, antal politikere, der kommer ud af politik på en hård måde. Enten gennem arbejdsløshed, lavt betalte og midlertidige job eller voldsomt identitetstab.

Danmark værdsætter simpelt hen ikke tidligere politikere, som man gjorde engang. Man har for eksempel ikke længere tradition for særlige aftrædelsesstillinger som ambassadører eller store bestyrelsesposter, som man har i andre lande.

- Det er klart en problematisk udvikling, for det kan betyde, at vi ikke får de bedste politikere, fordi jobbet ikke er attraktivt nok, siger Tim Knudsen.

Ifølge headhunterfirmaet Mercuri Urval skyldes ekspolitikernes jobproblemer ofte, at de ingen reel erhvervserfaring har. Mange har end ikke færdiggjort en uddannelse.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​