Økonomisk krise skaber grobund for nationalisme i EU

Da Vesttyskland og Frankrig få år efter Anden Verdenskrig valgte at flette landene sammen og lægge fundamentet til det EU, som Danmark i øjeblikket er formand for, var det blandt andet for at inddæmme nationalismen. Fredsprojektet blev en stor succes, men ifølge eksperter skaber den nuværende økonomiske krise grobund for ny nationalisme, sådan som det blandt er tilfældet i Ungarn. Landet er under hård kritik for en række nye love, som blandt andet samler den politiske magt, indskrænker presse- og religionsfriheden og ændrer rammerne for centralbanken og retssystemet. Tiltag, som premierminister Viktor Orbán begrunder med, at han forsøger at få det gældsplagede land på ret kurs, og som har fået kritikere til at sammenligne styret med et diktatur.

LÆS OGSÅ: Det revolutionerende initiativ

”Den politiske udsoning i Europa har været en stor succes. Men vi ser en tendens til, at den økonomiske krise trækker udviklingen i den anden retning,” siger historieprofessor Thorsten Borring Olesen, leder af Jean Monnet-Centret ved Aarhus Universitet.

Han peger på muligheden for en risikabel kædereaktion:

”Hvis de europæiske borgere vedvarende skal betale en meget høj pris for krisen – og især hvis ikke de kan se en vej ud af den – er det en risiko, at der sker politiske omvæltninger, sådan som vi nu ser tendenser til i Ungarn. Og hvor meget udsigtsløshed kan man holde til i Grækenland, uden at politikken bliver meget radikal? Det er første skridt til, at tingene kan bryde sammen. For hvis der i EU-landene kommer meget nationale og EU-skeptiske regeringer, skal der ikke meget til, før en spiral kan gå i gang, hvor man i stedet for at samarbejde vokser fra hinanden. Og jo længere man vokser fra hinanden, jo større er risikoen for, at det kommer til konflikter,” siger han.