Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold

Folkekirken og trossamfundene uden for folkekirken skal tilnærmes hinanden, hedder det fra en lang række religionseksperter. Manu Sareen (R) er enig.

- Leif Tuxen.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Folkekirken og trossamfundene uden for folkekirken skal tilnærmes hinanden, hedder det fra en lang række religionseksperter. Manu Sareen (R) er enig

Presset stiger for en lovgivning for troende danskere, der tilhører andre trossamfund end folkekirken. Kirkeminister Manu Sareen (R) lover nu at se på, om forholdene for disse trossamfund også kan blive en del af den kommission, som snart ventes nedsat, og hvis opgave bliver at bane vejen for en folkekirkelig styrelseslov.

LÆS OGSÅ: Islamdebatten er dampet af

Det oplyste kirkeministeren i weekenden i Folketingets Landstingssal på en konference, der markerede 10-året for Folkekirke og Religionsmøde, som er et folkekirkeligt stift-samarbejde.

Trossamfund uden for folkekirken har levet en stedmoderlig tilværelse, siden daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i 2007 flyttede trossamfundene fra Kirkeministeriet til Justitsministeriet. Siden har de også haft hjemsted i Socialministeriet, og nu ligger de i Ankestyrelsen.

Annonce
Derfor skal kirkeministeren altså have fat i flere ministerkolleger for at få indlemmet andre trossamfunds rettigheder i arbejdet med styrelseslove for folkekirke og trossamfund, da trossamfundene ikke er hans ressortområde.

Der var bred enighed blandt de næsten 150 deltagere i konferencen om, at trossamfundene uden for folkekirken skal nærme sig ”det danske folks kirke” i både rettigheder og pligter.

Leder af Grundtvig-Akademiet Birgitte S. Larsen påpegede, at de andre nordiske lande har en meget aktiv religionspolitik. For eksempel betaler norske kommuner alle trossamfund cirka 800 kroner pr. medlem – en takst, der er beregnet ud fra, hvad den norske kirke koster staten.

”Her i landet er trossamfundene uden for folkekirken nærmest på tålt ophold. Det er ’vi-religionen’ mod ’de andre’,” sagde hun.

Peter Götz, der leder Det Danske Missionsforbund, kunne ikke være mere enig.

”Jeg er forundret over den frygt og foragt, der er mod trossamfund uden for folkekirken. På grund af et medlemstal på 250 kan jeg ikke få vielsesbemyndigelse. Det betyder, at jeg ved hver vielse skal sende en ansøgning, hvor jeg blandt andet skal opgive, om jeg taler dansk, og forsikre, at jeg vil lade mine forhold undersøge af Rigspolitiet,” sagde han.

Professor i religionsret Lisbet Christoffersen mener heller ikke, at Folketinget kan lade det være ved en styrelseslov for folkekirken. Grundlovens paragraf 69 om trossamfundene uden for folkekirken kræver også lovgivning om trossamfundenes forhold.

”Det handler blandt andet om, at andre trossamfund også kan få opkrævet kirkeskat via Skat,” sagde hun.

Katolikkerne var tæt på en sådan ordning under den tidligere regering, men det endte med, at skatteminister Kristian Jensen (V) sagde nej.

”Men vi har en bedt om et møde med den nye skatteminister,” sagde Erling Tiedemann, katolik og medlem af Danske Kirkers Råd, som leder arbejdet.

Lisbet Christoffersen pegede på, at der med rettigheder også følger pligter. Blandt andet at der indføres pligt til åbenhed om regnskaberne i de andre trossamfund i lighed med kravene til folkekirkens penge.

”Og så ved jeg ikke, om jeg er gået glip af noget, men hvor var den katolske biskop, overrabbineren og imamerne, da Danmark fejrede Dronningens 40-års regentjubilæum? Det var alene folkekirken, der var repræsenteret, og det er ikke repræsentativt,” sagde hun.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvad med de asatroende?

Gert, publiceret d.23/01 10:38 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold
Jeg må sige, at kirkeministeren udnytter sin platform 100%. Nu skal tingene forandres - om det så altsammen får en stærk slagside.
Lighedsprincippet skal åbenbart presses ud i alle hjørner,nu også til trossamfundenes tilknytning til folkekirken. Hvad med asatroende, som blev anerkendt som trossamfund i 1903? Skal de også ind under lighedsparaplyen? Jeg troede ellers Ansgar havde haft et opgør med Odin og Tor. Nå ja, det er jo også så længe siden, så det næsten er glemt. Men der opstod faktisk en kirke til Den hvide Krist.
Del Link

har intet med Folkekirken at gøre

pha, publiceret d.23/01 10:53 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold
Gert skriver: "Lighedsprincippet skal åbenbart presses ud i alle hjørner,nu også til trossamfundenes tilknytning til folkekirken."


Du har vist ikke læst artiklen. Det er slet ikke det, det går ud på. Desuden har andre trossamfund absolut ingen tilknytning til Folkekirken, og det er heller ikke noget de skal have iflg. avisens artikel. Du må have misforstået den.
Det går ud på at regulere de øvrige trossamfunds forhold, bl.a. nævnes opkrævning af kirkeskat(medlemskontingent) for dem som et eksempel.
Del Link

Var for hurtig ude

Gert, publiceret d.23/01 12:47 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold
Ok. Jeg indrømmer. Jeg var for hurtig ude.
Del Link

Sv. Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold

Andreas Christian Jensen, publiceret d.24/01 09:53 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold
M.Madsen skrev:
Bagatelliseringen af det muslimske segments størrelse er en boomerang der rammer multikultierne i nakken. For hvis kun 3% kan afstedkomme dramatiske ændringer af vores samfund – Kurt Westergaard på livslang politibeskyttelse for en tegning, en massiv overvågning for at forhindre terror, evig kiv og splid afstedkommet af krav om særbehandling og påkaldelse af offerstatus osv. – hvordan ser Danmark så ud når de er 6%?


Pudsigt nok, så er hele balladen mindre radikal og har færre konsekvenser end f.eks. resultaterne af rocker-relateret kriminalitet. Til gengæld er mediebevågenheden meget, meget større, så de relativt små segmenter i islam er desto mere eksponeret.
Del Link

Sv. Er godt nok ikke vild med hverken rockere eller unge indvandre. Men..

Slettet bruger, publiceret d.24/01 11:38 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister ønsker også at ændre andre trossamfunds forhold
Andreas Christian Jensen skrev:
Til gengæld er mediebevågenheden meget, meget større, så de relativt små segmenter i islam er desto mere eksponeret

Ser vi på PET’s 2010-rapport med titlen ‘Kriminelle forhold… med mulig ekstremistisk baggrund‘, der erstatter tidligere tiders RACI-indberetninger, så kan vi se at kriminelle handlinger motiveret af ekstremisme eksploderer i disse år.

Det skal nok passe, men rapporten dokumenterer først og fremmest, at der fra politisk hold har været et ønske om at udvide definitionerne endnu engang. Næsten 60 pct. af indberetningerne fra 2010 henfører til et ‘muligt’ ekstremistisk motiv, og det tal skal nok vokse, da der fokuseres på problematikken, og det i praksis kan betyde stort set alt.
http://www.pet.dk/upload/pol_ekst_rapport2010.pdf
Selvom det selvfølgelig forvrider debatten at registrere alt og lidt til, så har PET modsat tidligere år valgt at sortere indberetningerne i kategorier, og det vil således blive sværere for journalister at gøre enhver registrering til udtryk for racistisk vold. Tallene for racistisk vold er i 2008, 2009 og 2010 – 13, 9 og 7, hvad er lidt over niveauet vi havde nogle år tilbage, hvad formentligt kan forklares med flere overfald internt blandt etniske minoritetsgrupper.

Tyrkere hader arabere, arabere hader somaliere, alle hader øldrikkende grønlændere. I en sag om brandstiftelse mod et islamisk kulturcenter, rettede politiet sin efterforskning mod tilhængere af “en anden trosretning inden for islam” (s. 13).

Havde statistikken været ‘farveblind’, hvad den i definitionen skulle være, så ville rapporten være sprængfarlig, og en bombe under multikulturaliseringen af Danmark. I praksis er det en opgørelse over racistisk vold, hvor danskere ikke er ofre. Iphone-annekteringer og tidens mange gaderøverier er næppe berigelseskriminalitet i gængs forstand, ligesom ofre for overfaldsvoldtægter næppe udvælges helt tilfældigt. De meningsdannere der mener ‘racial profiling’ er udtryk for racisme, er helt tavse her.

PET offentliggør (desværre) ikke mere samtlige registreringer, og eneste eksempel på racistisk vold der omtales i rapporten er en episode registreret af Sydøstjyllands Politi den 19. juni 2010: 3-4 (danske) mænd kalder en ‘mand af anden etnisk herkomst’ for ‘perker’ og slår ham 4-5 gange i ansigtet med knytnæver.

Skifter vi kategori og ser på religiøst-motiveret vold, er der to eksempler. En kristen pige kaldes ‘luder’ og overfaldes af en muslimsk pige, og en jødisk mand tæskes af to arabere (s. 13). Eneste kategori hvor der registreres mere vold, er kategorien der dækker vold motiveret af ofrets seksuelle orientering. Groveste eksempel er her en episode fra 31. januar 2010, hvor “en gruppe på 9-10 unge af anden etnisk oprindelse end dansk” overfalder en homoseksuel mand i Ørstedsparken (s. 16).

Intet drabsforsøg med ekstremistisk motiv er rettet mod indvandrere. To ud af de tre episoder der omtales, er historier vi kender fra dagspressen – islamistisk terror mod ytringsfrihedens frontkæmpere, Kurt Westergaard og Jyllands-Posten (s. 13f).

Det bliver ved og ved.. Se lokal avisen en del gange hver måned. Så skal man nok finde kriminnal sager gjort af mænd af arabisk bagrund.
http://lokalavisen.dk/somalisk-mand-taevet-med-traekaep-i-racistisk-overfal...
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​