Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Når landets fremtid er vigtigere end familien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når landets fremtid er vigtigere end familien

Der er godt fyldt op med rejsende på Beijings banegårde, her Vestbanegården, i anledning af det kinesiske nytår. –

- Jason Lee/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

rejse | nytår | Kina | beijing | migrantarbejdere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Flere hundrede millioner kinesere vil være på rejse hjem til familien, når Kina i dag går ind i dragens år. Men mange migrantarbejdere fra de fattigste dele af landet udgør en undtagelse

Hvert år i slutningen af januar og begyndelsen af februar valfarter flere hundrede millioner kinesere fra deres hverdagshjem til deres gamle hjemstavn.

De skal fejre det kinesiske nytår sammen med hele den kinesiske storfamilie, der tæller bedsteforældre og grandonkler, fætre og kusiner. Sammen skal de spise sig stopmætte i dumplings, der er små melboller med forskelligt fyld. Børnene vil modtage gaver i form af røde kuverter, som den ældre generation har stoppet til med penge.

LÆS OGSÅ: Nytåret er den vigtigste fest i Kina

Man kan sammenligne det kinesiske nytår med den danske jul, når man ser på højtidens betydning for familierne. For de fleste kinesere er begivenheden noget, som de ser frem til hele året.

Annonce
I takt med Kinas økonomiske vækst er der dog efterhånden en gruppe af mennesker, som ikke kan komme tilbage til familien og fejre det kinesiske nytår. De kinesiske migrantarbejdere, der ofte kommer fra det fattige, indre Kina, må nogle gange arbejde under det kinesiske nytår.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan komme hjem i år, men jeg udbygger Kinas jernbanenet, så resten af Kina kan komme hjem og fejre nytåret,” siger Li Jianxue, en migrantarbejder i Beijing.

Den blot 22-årige Li Jianxue kom til Beijing for tre år siden fra den fattige kinesiske provins Henan og har siden været med til at udbygge Kinas jernbanenet, der efterhånden er et af verdens største og mest avancerede.

I 2011 åbnede højhastigheds-banen fra Beijing til Shanghai, et år før planlagt. Det er denne byggeiver, der gør, at folk som Li Jianxue ikke har mulighed for at tage tilbage til deres hjem-stavn under det kinesiske nytår. Men Li Jianxue er en flittig arbejder. Han fremviser stolt medaljen fra sin arbejdsenhed, som han har fået for godt arbejde igennem længere tid. I dag er Li Jianxue leder for et sjak på lidt over 20 arbejdere.

”Jeg føler egentlig ikke, at jeg er parat til at være leder for så mange mennesker. Som leder er man ansvarlig for sit sjaks sikkerhed. Det kan være en stor byrde,” fortæller han.

Indtil videre er der ikke sket uheld for Li Jianxues sjak. Det er måske en af grundene til, at han er blevet inviteret med til årets gallafest for kinesiske migrant-arbejdere i Beijing.

For den kinesiske ledelse er klar over, at migrantarbejderne er en af grundene til den enorme kinesiske vækst de seneste årtier. Den kinesiske migrantarbejder har således også fået international opmærksomhed. I 2009 nominerede det amerikanske tidsskrift Time den kinesiske mi-grantarbejder til prisen for ”Årets person”, som dog gik til formanden for den amerikanske nationalbank, Ben Bernanke.

Derfor har det kinesiske kulturministerium valgt at holde en national gallafest for migrantarbejdere, der ikke kan vende tilbage til deres hjemstavn under det kinesiske nytår. Den landsdækkende kinesiske tv-kanal CCTV er troppet op for at transmittere fra festen, hvor flere tusinder mi-grantarbejdere er inviteret af det kinesiske kulturministerium for at overvære et festshow, der indeholder sang, dans og kinesisk stand-up-komedie.

”Det kinesiske nytår er en meget vigtig begivenhed for kineserne. Men på grund af arbejdet kan nogle migrantarbejdere ikke holde nytåret sammen med deres familie. Derfor holder vi denne begivenhed,” siger Li Hong, vicedirektør i det kinesiske kulturministerium, som er en de ansvarlige personer for arrangementet.

”Selvom der i aften blot kan komme nogle tusinde mennesker, er arrangementet mere bredt end som så. Da det er Kulturministeriet, der holder denne fest, er det håbet, at det kan være en model for resten af landet,” forsætter han.

Datoen for det kinesiske nytår er forskellig fra år til år, da det følger en såkaldt månekalender, der observerer månens cyklus snarere end solens. I år falder den kinesiske nytårsaften i dag – den 23. januar.

Hvert år i Kina er symboliseret af et dyr i det såkaldte kinesiske horoskop. I år har det været harens år, men næste år bliver dragens år.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​