EU forbereder stop for iransk olie

De 27 EU-lande forventes mandag at vedtage nye økonomiske sanktioner, blandt andet en olieembargo, mod Iran på grund af landets atomprogram.

Sanktionerne vil i høj grad ramme Irans olieindustri, der står for omkring 90 procent af landets eksport til EU. Europa er Irans andenstørste oliekunde efter Kina.

- Vi vil have dem til at forstå, at det er ved at være meget alvorligt, siger en europæisk diplomat.

Vesten anklager Iran for at ville udvikle atomvåben. Teheran siger, at atomprogrammet udelukkende har fredelige formal og skal forsyne iranerne med strøm.

Ud over olieembargoen forventes EU også at vedtage sanktioner mod den iranske centralbank og et forbud mod at handle med guld med den iranske regering.

Men der forventes at gå lang tid, inden sanktionerne får fuld effekt.

Under de ugelange forhandlinger mellem EU's 27 medlemslande har Grækenland og flere andre sydeuropæiske lande presset på for at give iranerne lang snor.

Særligt Grækenland er meget afhængig af iransk olie. Næsten en fjerdedel af den græske olie bliver importeret fra Iran, og grækerne har argumenteret med, at det tager tid at finde nye alternative oliekilder.

EU's udenrigsministre forventes at blive enige om en udfasningsperiode, hvor de nuværende kontraktforpligtelser med Iran bliver overholdt i op til flere måneder, efter embargoen træder i kraft.

Embedsmænd oplyser, at den sandsynlige skæringsdato for olieembargoen bliver 1. juli.

Bestræbelserne på at tage den iranske olie af markedet har holdt priserne oppe, svækket den iranske valuta og ført til en voldsomt prisstigning på dagligvarer for iranerne.

Der arbejdes på at sikre olieforsyninger fra andre lande. Saudi Arabien, der er verdens største olieproducent, meddelte tidligere på ugen, at landet vil øge produktionen med omkring to millioner tønder om dagen.