Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Socialdemokrater i eksistenskrise til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokrater i eksistenskrise

Carin Jämtin, partisekretær for de svenske socialdemokrater, havde travlt med at svare på spørgsmål, da Håkan Juholt i lørdags trådte tilbage som partileder efter under et år på posten. –

- Claudio Bresciani/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Udfordringerne for Socialdemokraterne i Sverige fortsætter med partileder Håkan Juholts beslutning om at træde tilbage. Efter al sandsynlighed venter en langvarig krise

For anden gang på et år står Sveriges socialdemokrater uden leder. Selvom det ikke var uventet, at Håkan Juholt i lørdags sagde farvel og tak efter kun 10 måneder som partileder, har det kastet partiet ud i en dyb krise.

De seneste tre dage har partimedlemmer klemt sig forbi presseopbuddet foran Socialdemokraternes hovedkvarter i Stockholm til langvarige krisemøder, og problemet er, at der ikke findes nogen klar kronprins eller -prinsesse til posten som leder af Sveriges største parti. Kommentatorer er enige om, at partiet mangler et tydeligt talent som Pär Nuder eller Margot Wallström, der begge har sagt klart nej til posten. Det samme har de fleste andre i partiets top.

LÆS OGSÅ:  Svensk S-formand træder tilbage

Annonce
Det kan bero på beskedenhed, for det har været tradtionen hos Socialdemokraterne, at selv meget interesserede afviser ønsket om formandsposten, før de til sidst erklærer sig som kandidater. Men det kan også være oprigtige afvisninger beroende på, at partiet efterhånden er en genstridig skude at manøvrere. Meningsmålingerne taler for sig selv, og partiet er med 24 procent i den seneste måling langt fra tidligere tiders 40 procent. Mens Jens Stoltenberg og Arbejderpartiet i Norge gik stærkt frem til 38 procent ved seneste måling, og Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne i Danmark fik brudt 10 års borgerligt styre sidste år, tyder intet på, at Sverige følger de nordiske søsterpartier.

Allerede i marts, da Håkan Juholt trådte frem som partiets nye stærke mand, var der snak om, at glæden mest var en lettelse over, at det endelig var lykkes at blive enige om en leder efter Mona Sahlins farvel året før. Der gik ikke længe, før optimismen blev erstattet af murren i krogene. Den relativt ukendte Juholt havde ingen ledelses- eller ministererfaring og havde først og fremmest markeret sig som trafikordfører, og det vakte skepsis både i partiets indre rækker og i de to alliancepartier Miljøpartiet og Venstrepartiet. Juholt har haft svært ved at sætte sig igennem over for samarbejdspartierne, som har vokset sig store, mens Socialdemokraterne er svundet ind. Lederne fra de to andre partier fik taburetten under Juholt sat i svingninger, da de afviste at kalde Juholt for leder af oppositionen. En af de første udfordringer for en ny partileder bliver at give modspil og genetablere et stærkt samarbejde med Socialdemokraterne som den klare leder.

Sommeren er normalt en rolig tid for politikerne, men for Håkan Juholt betød det først alvorlig kritik for fejlagtigt at have modtaget omkring 120.000 kroner i husleje af Rigsdagen og derefter for at udsende partiets forslag til finansloven uden at have fået godkendelse fra sit bagland. Hele finanslovsforslaget blev trukket tilbage, og det svækkede Juholts troværdighed i en sådan grad, at han begav sig ud på en tilgivelsesrejse over hele Sverige. Der blev sagt undskyld fra Umeå til Landskrona, men Juholt slap aldrig for alvor af med partirøddernes skepsis.

Krisen stikker langt dybere end Juholts forfejlede lederskab, for under Mona Sahlin blev kløfterne mellem fløjene i partiet tydelige, og de findes fortsat. Socialdemokraterne i Sverige blev engang anset for at være den vestlige verdens stærkeste socialdemokratiske parti, men weekendens krisemøder peger på, at der er generel og dyb rådvildhed over partiets projekt. Det kræver en stærk leder, og det kommer til at tage lang tid, før og hvis Socialdemokraterne i Sverige vender tilbage til fordums styrke.

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​