Nyt medlem af EU-familien

Al erfaring viser, at såvel perspektivet om EU-optagelse som medlemskabet har en stærkt stabiliserende effekt på forholdet mellem gamle fjender. Det er for Balkans vedkommende da en landvinding, der vil noget.

Andelen af kroatiske vælgere, der sagde ja til medlemskab, var lavere end i de første bevægede år efter kommunismens sammenbrud i Europa. Det skyldes nok, at der er gået længere tid for Kroatiens vedkommende. Mere bekymrende er det, at så mange vælgere valgte at blive hjemme. Kun omkring 44 procent af de stemmeberettigede deltog i folkeafstemningen, og det er langt fra at være prangende, hvad landets EU-venlige regering da også har været blandt de første til at pege på.

Der er altså tale om, at noget over halvdelen af den kroatiske vælgerbefolkning, uanset om de pågældende var sympatiske over for EU-deltagelse eller ej, ikke fandt det ulejligheden værd at deltage i en så afgørende beslutning om landets fremtid.

En del af forklaringen er formentlig, at krisen også kradser på Balkan, og at mange kroatiske vælgere er meget kritiske over for regeringens indenrigspolitiske kurs. Men det er ikke hele forklaringen.

Den lave stemmedeltagelse viser, at den europæiske idé i almindelighed og EU i særdeleshed ikke opleves som nærværende og tilstrækkeligt betydningsfuld for mange almindelige mennesker. Det er opfattelser, som ikke er ukendte i de etablerede EU-lande.

Forløbet af den kroatiske folkeafstemning er en påmindelse om, at selvom det europæiske projekt er levende, så kan man ikke automatisk gå ud fra, at det uden videre vil blive ved med at være sådan.