Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Feltpræsters "afghanske" velsignelse glider lige over i en militær gestus til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feltpræsters “afghanske” velsignelse glider lige over i en militær gestus

Hvordan kan Søren Krarup pludselig forfægte en sådan aktivistisk teologi, spørger Svend Andersen i debatten.

- PHILIPPE DE POULPIQUET/PHOTOPQR/LE PARISIEN

Emneord for denne artikel

soldater | Afghanistan | velsignelse | militær | ritual | feltpræster | afghansk
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Problemet er ikke velsignelsen af soldater i krig. Problemet er, at velsignelsens kirkelige ritual glider direkte over i en militær gestus, skriver dr.theol. Svend Andersen

Den fornyede diskussion om de danske feltpræster har fremkaldt en række indlæg i Kristeligt Dagblad. Den kritik af deres ageren i felten, som også jeg har fremført, møder kun afvisning og forargelse, men i forskellig udgave. Udgangspunktet for den fornyede debat var blandt andet en video, hvor en uniformeret feltpræst lyser velsignelsen og i samme åndedrag gør V-tegnet efterfulgt af et par knytnæveslag på brystet.

LÆS OGSÅ: Præsters rolle i krig skaber S-SF-strid

Chefredaktør Erik Bjerager kalder den 19. januar forskellige mediers omtale af begivenheden den ”forvrængede og urigtige historie”. Men en omtale af episoden bliver vel ikke urigtig af, at denne har fundet sted for et par år siden. Bjerager siger videre, at ”der er skabt uklarhed om det acceptable i, at præster velsigner soldater på vej i krig”.

Det er rigtigt, at mange journalister tydeligvis ikke ved, hvad velsignelsesritualet betyder. Men uklarheden skyldes da i mindst lige så høj grad feltpræsterne og deres hærprovst. Af hans udtalelser måtte man forstå, at den ”afghanske” velsignelse stadigvæk anvendes – med hans billigelse. Problemet er ikke velsignelsen af soldater i krig. Problemet er, at velsignelsens kirkelige ritual glider direkte over i en militær gestus.

Annonce
I SAMME AVIS afviser Søren Krarup kritikken af denne sammenblanding af kirkelig og militær handling. Efter hans mening skal præsten ”selvfølgelig” tilsige soldaterne ”frihed og frimodighed til at gå ud i krigen og vinde sejr”.

Det er bemærkelsesværdige ord fra Tidehvervs ledende teolog. Denne kirkelige retning har jo ellers igen og igen betonet, at en præst skal forkynde evangeliet om syndernes forladelse og så overlade det til den enkeltes ansvar at udføre den næstekærlige handling, som ifølge luthersk forståelse følger af troen. Men i felten er det altså legitimt at gøre mere end at forkynde evangeliet, nemlig at tilskynde til bestemte handlinger.

Hvordan kan Krarup pludselig forfægte en sådan aktivistisk teologi? Svaret giver han selv ved at citere sine egne ord fra tidsskriftet Tidehverv. Feltpræstens prædiken skal indeholde: ”Dansk kultur. Kristendom og danskhed.” Under Krarups ledelse er Tidehverv blevet forvandlet fra ren og konsekvent evangelisk teologi til nationalistisk kulturkristendom. Og ud fra den forudsætning er det naturligvis helt i sin orden, at danske feltpræster opildner danske soldater til at kæmpe for Danmarks sag.

I øvrigt sætter Krarup sine overvejelser ind i et ganske usmageligt angreb på Københavns ”tvivlsomme” biskop, Peter Skov-Jakobsen. Også dette angreb afslører den forandring, der er sket med Tidehverv. Denne bevægelse kommer mere og mere til at ligne Indre Mission, hvad for eksempel deres fælles afvisning af kirkelig indstiftelse og velsignelse af homoseksuelle ægteskaber viser. Da ingen af parterne har holdbare teologiske argumenter, må man i desperation anfægte de anderledes tænkende biskoppers legitimitet.

Søren Krarup er som bekendt tidligere sognepræst i Seem. Han har fået en værdig efterfølger i Torben Bramming, der i samme avis følger Krarups kritik op. Bramming er rystet over, ”hvor lidt evangeliets forkyndelse for soldaterne betyder for kritikerne”. Men pointen er jo, at V-tegnet og næveslaget for brystet – i modsætning til velsignelsesritualet – netop ikke er forkyndelse af evangeliet.

Iben Thranholm forsvarer sammenblandingen af kristendom og militæraktion med en helt anden begrundelse. Som det fremgår i avisen den 20. januar drejer det sig for hende om modsætningen mellem en kristendom ”for tøsedrenge” og en med ”maskulin kraft”.

Hun mener, at kritikken af de militante feltpræster modsiges af både Bibelen og kirkehistorien, for disse viser, at ”Gud har været med i krig”. Denne noget bastante påstand modificerer hun dog senere til, at ”kristendommen har været med til at ændre afgørende på historiens gang på slagmarken”. Det vil sige, at menneskers tro på, at de havde Gud på deres side, har givet dem mod og styrke. Denne tro bør vi efter Thranholms mening finde tilbage til, så vi kan bekæmpe islamismen.

Hatten af for Iben Thranholm. Hun vedkender sig, hvad de fleste andre benægter: Feltpræsterne skal i stil med middelalderens paver opildne soldaterne til korstog.

Svend Andersen er dr.theol. og professor i teologi ved Aarhus Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Enig med Svend Andersen

Bent Christensen, publiceret d.24/01 15:00 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræsters "afghanske" velsignelse glider lige over i en militær gestus
Jeg er helt enig med Svend Andersen. Det er for det første intet mindre end en vanhelligelse af den aronitiske velsignelse af indblande sådanne tegn i den. Og der skal i det hele taget ikke foretages hjemmelavede ændringer af Folkekirkens ritualer - jfr. den feministiske præst ved Domkirken i København, der i samme velsignelse ændrer "Herren" til "Gud". Men man skal heller ikke på nogen måde prøve at spænde Gud for krigens vogn. Feltpræsten skal ikke være hverken mere eller mindre end præst for sin militære menighed. Vi er nødt til at skulle have en grundig drøftelse af forholdet mellem kristendom og krig og dermed af feltpræstetjenesten. Det er Folkekirken, der sender feltpræsterne ud, og det er Folkekirken, der med Københavns biskop som tilsynsmand har ansvaret for, at alt går rigtigt til. - Bent Christensen, pastor emeritus, dr. theol., tidligere reserveofficer og tidligere feltpræst.
Del Link

Tilføjelse

Bent Christensen, publiceret d.24/01 15:14 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræsters "afghanske" velsignelse glider lige over i en militær gestus
Jeg må tilføje, at der er ét punkt, hvor jeg ikke er enig med Svend Andersen. Det er synet på homovielserne. Jeg vil, hvad dem angår, tværtimod sige, at jeg ser den "afghanske" velsignelse på linie med dem. Fællesnævneren er, at Folkekirken bare skal levere den vare, brugerne kræver. - Men vi står over for en helt afgørende periode i vor evangelisk-lutherske kirkes historie, nok det største vendepunkt siden reformationens indførelse i 1536. Først gælder det hele processen frem mod og omkring kirkeforfatningen - som jeg har talt for siden midten af 1970'erne. - Bent Christensen
Del Link

Længe leve anarkiet i folkekirken

Clausny, publiceret d.25/01 02:08 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræsters "afghanske" velsignelse glider lige over i en militær gestus
Bent Christensen, det er så let at udtale sig fra det idylliske, fredfyldte Danmark, om hvad andre skal gøre i helt andre situationer. Jeg synes, at præsterne skal bestemme selv, hvad de vil gøre og hvordan. Det er trods alt dem, der står i situationen.
Og så får vi forhåbentlig aldrig en kirkeforfatning. Anarki er så langt at foretrække i denne sammenhæng frem for en totalitær kirke.
Del Link

Sv. Længe leve anarkiet i folkekirken

Bent Christensen, publiceret d.09/02 16:27 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræsters "afghanske" velsignelse glider lige over i en militær gestus
Clausny skrev:
Bent Christensen, det er så let at udtale sig fra det idylliske, fredfyldte Danmark, om hvad...


Kære Clausny! Din replik er nu fra for 16 dage siden, så jeg ved ikke, om du ser dette. Men jeg opdagede den ved et tilfælde lige nu. - Hvad din første indvending angår, er der vist ikke noget, du kan fortælle mig. Jeg var sprogofficer af reserven 1964-1972, sognepræst i Folkekirken 1971-2003, aktiv feltpræst af reserven 1972-1977 (sluttende med et halvt år på Cypern) og passiv feltpræst til 2003, hvor jeg fyldte 60. Jeg har altså pdes. en lang freds-erfaring med dertil hørende stadige overvejelser og pdas. en stor bevidsthed om den afgrund, der er mellem det, og så at være i rigtig krig. Hvad kammeraterne og kollegerne i Afghanistan angår, kan jeg altså, hvad det angår, som jeg så ofte har sagt, kun "stå ret og gøre honnør". Jeg har også altid sagt, at jeg ikke kan vide, hvad jeg selv ville kunne drives til at gøre, hvis jeg var præst i krig. MEN det er Folkekirken, der sender feltpræsterne ud, og Folkekirken, der bestemmer, hvor grænsen skal gå, ikke den enkelte feltpræst eller den enkelte militære menighed. Og det, det drejer sig om i den aktuelle sag, er, om man for det første overhovedet må blande hjemmelavede fremmedelementer ind i fx den aronitiske velsignelse, og for det andet, hvor grænsen går mellem det at være præst for den militære menighed og det at sige eller gøre ting, der på den ene eller den anden måde "spænder Gud for krigens vogn". Jeg har hørt hærprovsten udtale sig om sagen i radioen, og han har indskærpet, at man skal ophøre med at bruge den hjemmelavede sammenblandingsvelsignelse. Og dermed er selve denne sag ude af verden. Men diskussionen om forholdet mellem kristendom og krig og om feltræstetjenesten må fortsætte som en principiel diskussion. - Hvad kirkeforfatningen angår, vil jeg kun sige, at der altså er nogle, der kæmper for at bevare stats-folkekirken, medens vi er andre, der først og fremmest for kirkens egen skyld hilser den jo under alle omstændigheder uundgåelige adskillelse velkommen. Og så må vi bare kæmpe og diskutere. Det er helt i orden. Men jeg vil anholde din påstand om, at et frit evangelisk-luthersk kirkesamfund vil være totalitært. Det er en grov beskyldning. Og det ville i så fald blive uden mig.
Del Link

Hvad foregår der i en krig?

Jørgen Christensen, publiceret d.09/02 18:46 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræsters "afghanske" velsignelse glider lige over i en militær gestus
Først og fremmest, så dræber modparter hinanden. Derudover, så opfylder underordnede, de overordnedes befalinger. Det er drab og undertrykkelse igennem to niveauer.

Jeg ser dette som en speciel menneskelig opfindelse. Inden for dyrenes verden er det uhyre vanskeligt at finde den slags. Kun især i den af menneskene udviklede form finder man: at dræbe og skade langt hinsides krigens formål eller mulige formål.

Det er lysende klart, at de to atombomber over Japan var komplet uden indflydelse på krigen, men udelukkende tjente til at pleje memeneskelige opfattelser af virkeligheden.

Med en sådan nyopfundet bevæggrund for krigsførelse - at påvirke menneskers opfattelser - er det lykkedes at tilføre verden en helt ny og bemærkelsesværdig dimension: Menneskets velbehag!

Det er indlysende for mig, at præsternes velsignelse af krigsførelse slet og ret underbygger denne - fantastiske menneskelige fejltagelse - i Verdenshistorien.

Ligeledes er det vel komplet indlysende for enhver, der kan læse og skrive, at Danmarks krigsførelse udenlands efter 1960 har til formål ideologisk at understøtte præcis ideologisk krigsførelse. Ikke egen nød eller tvang, men udelukkende ens eget ideologiske forgodtbefindende! Pervers humanisme!

Forhåbentlig ender de medvirkende præster i underetagen efterfølgende! Et menneske er ikke uskyldigt ved at lukke sin forstand og sine sanser for sit eget forgodtbefindende! Eller at smiske og fedte for andres! End ikke for magthaveres!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​