Måske det også burde tilføjes, at vi lægger stor vægt på glæden ved at efterleve den kristne etik i hverdagen, at udvikle vore talenter, at uddanne os, og at bidrage positivt til samfundet med udgangspunkt i et godt, monogamt familieliv.

Vi tror kort sagt bogstaveligt på, at vi kan blive fuldkomne, som Jesus opmuntrer os til i Bjergprædikenen. Og at Gud virkelig er vor himmelske Fader, og at Jesus er hans eneste fødte i kødet, men den førstefødte blandt ånderne og derfor vor ældre bror. Dette finder vi alt sammen i god overensstemmelse med Bibelen. Og det var faktisk som FDF’er i min opvækst, at jeg i sin tid søgte bekræftelse på, at vore gerninger betyder noget, at vi kan udvikle os, på trods af vore svagheder og fejltagelser.

På grund af vore fejl/synder er Kristi forsoning nødvendig for vor frelse, men i modsætning til andre kristne retninger tror vi, at vor himmelske Fader i sin kærlighed forventer, at vi bruger de evner, han har givet os, og at vi gør vores del efter evne og omstændigheder.

Vi tror, at opstandelsen er en fri gave til alle mennesker, men at ophøjelse i Guds nærhed kræver en sådan indsats af os.

Men tak igen for at gøre debatten mere nuanceret end det lige lykkedes for ”Horisont”, som fokuserede mest på sammenligningen med polygamister, der jo af den officielle kirke betragtes som nogle relativt få frafaldne ørkenbeboere, som i øvrigt er lovbrydere. Polygame ægteskaber er forbudt ved lov, hvad der også var årsagen til, at kirken i 1800-tallet forbød praktiseringen af den gammeltestamentlige skik.

Helge Nørrung,

advokat,

Smakkegårdsvej 97, Gentofte