Dansk økonomistyring overhaler EU indenom

Blot en uge før EU’s næste topmøde er Danmark allerede så langt fremme med planer om at gennemføre en stram styring af de offentlige udgifter, at det vil blive en smal sag at leve op til kravene i EU’s finanspagt, hvis vi vælger at tilslutte os. Til marts fremlægger regeringen forslag til indførelse af en budgetlov, og dermed er der lagt op til en markant ændring af dansk økonomisk politik, som på forhånd placerer Danmark i en dukserolle i EU.

LÆS OGSÅ: Stadig mange åbne spørgsmål om finanspagt

Budgetloven vil sætte nye og strammere spilleregler for dansk politik både i forhold til finanslovene og i forhold til aftaler med kommunerne. Loven vil gøre det muligt at styre de statslige udgifter minutiøst i løbet af et finansår – præcis den intention, EU’s finanspagt har.

”Budgetloven er en ny dramatisk opstramning af den økonomiske styring. Den vil samtidig gøre det lettere for os at holde det, vi lover EU,” siger Jørgen Rosted, selvstændig rådgiver efter en lang karriere i de økonomiske ministerier, herunder som departementschef.

Kurt Houlberg fra Anvendt Kommunalforskning peger på, at Danmark allerede overvejede, hvordan vi kunne styre de offentlige udgifter, før EU begyndte at drøfte finanspagt:

”Den oprindelige begrundelse for at indføre en budgetlov var underskuddet på de offentlige finanser, og at man ville tage hensyn til den danske økonomi ved at indføre strammere styring. En kærkommen bieffekt er nu, at den gør det nemmere at leve op til finanspagtens krav.”

Idéen til budgetloven blev fostret i VK-regeringen, og den konservative finansordfører, Mike Legarth, glæder sig over, at S-SF-R regeringen følger tanken op.