http://www.folkedrab.dk/sw53955.asp
I dag benægter Tyrkiet, at folkedrabet har fundet sted, og det betragtes som en provokation. Nogle sammenligner benægtelsen med, at ofrene myrdes for anden gang. Også flere unge armeniere giver udtryk for, at deres forfædres lidelse og død skal anerkendes på trods af, at der i dag kun er meget få overlevende tilbage.
http://www.folkedrab.dk/sw65065.asp
Armenierne var en kristen minoritet i det daværende Osmannerrige. Efter en periode med politisk og økonomisk forfølgelse af armenierne indledte den nationalistiske ungtyrkiske regering i perioden 1915-18 et forsøg på etnisk udrensning og udslettelse af armenierne. Folkedrabets første ofre blev de armenske soldater i det osmanniske militær og den armenske elite.
http://www.folkedrab.dk/sw85939.asp
http://www.folkedrab.dk/sw54164.asp
Eftersom ikke-tyrkiske folkeslag som armenierne i Osmannerriget ikke var villige til at opgive deres kultur eller lade sig behandle som andenrangsborgere, var der lagt op til et sammenstød mellem den tyrkiske nationalisme og Osmannerrigets multietniske og multireligiøse virkelighed. De nationalistiske ideologier var i sidste ende med til at retfærdiggøre folkedrabet på armenierne i Osmannerriget
http://www.folkedrab.dk/sw53946.asp
http://www.folkedrab.dk/sw53931.asp
Der er to årsager til, benægtelsen af det armenske folkedrab stadig står stærkt i dag. I Tyrkiet benægtes folkedrabet, fordi en anerkendelse af det anses for en skamplet på militærets og embedsmændenes historie; to institutioner, der stadig er meget magtfulde i Tyrkiet i dag. Flere af de embedsmænd, der spillede vigtige roller i grundlæggelsen af det moderne Tyrkiet i 1923, havde også magtfulde poster under den regering, der begik folkedrabet. Den manglende anerkendelse af det armenske folkedrab kan også skyldes en modvilje mod, at Tyrkiet i udlandet bliver kendt som en ’folkedræber-nation’. Sluttelig vil en tyrkisk anerkendelse af folkedrabet muligvis rejse spørgsmål om økonomisk erstatning eller overdragelse af tyrkiske landområder til armenierne, hvilket den tyrkiske regering næppe ønsker.
http://holocaust.dk/sw168.asp
http://www.holocaust-uddannelse.dk/studerende/armenien.asp
(holocaust-uddannelse ophavsret)
http://www.armenske-folkedrab.dk/
http://www.historienu.dk/site/index.php?option=com_content&task=view&am...
Det er en forbydelse at tale dårligt om tyrkiets regering. Så at tale i anderkendelse af dette er en forbydelse i sig selv i tyrkiets egen fordom.








































