Utroligt som janteloven ingen ende vil tage.

1. Romney betaler ikke skat af sine fortjenester paa boersspekulationer, for det goer INGEN amerikaner, saadan er loven. Saa hvis man vil lave om paa det maa man lave om paa loven.

2. Romney har flyttet end stor del af sin private formue til oversoeiske bankkonto, fordi han allerede HAR BETALT skat af denne indkomst da han foerst tjente den. Det burde man ogsaa have lov til at goere i Danmark, hvorfor skal en person blived ved med aar efter aar at betale skat af et beloeb de allerede har betalt skat af? Det er totalt hul i hovedet.

3. Saa Romney giver flere penge til mormon kirken end han betaler skat, SO WHAT? Det er hans eget frie valg hvad han bruger sin penge paa, og en del af begrundelsen er at han takker sin kirke og gud for en stor del af sin success, det maa da om nogen KUN kunne vaere inspirerende for troende.

4. Og ja, hans skatteprocent er mindre fordi han allerede HAR BETALT topskatten mange gange. GET OVER IT, Romney betaler allerede mere i skat end over 310 amerikanere tilsammen. Hvis han bliver begraenset i at tjene penge vil han ogsaa i sidste ende betale mindre i skat -- alle burde vaere glade for at de saakaldte "rige" i det hele taget GIDER at arbejde 80-100 timer om ugen for at tjene saa meget, da statskassen i sidste ende TYDELIGVIS for en 310+ bonus ud af det!

Danmarks oekonomi ville vaere MEGET BEDRE hvis man anerkendte disse underliggende pricipper i at hvis man gerne vil motivere folk til at arbejde mere for landet saa skal de ogsaa have lov til at tjene flere penge. Danskerne boer goere mere for at komme sig over deres smaalighed!

Maria W Johnson skrev:
Tja, jeg synes nu, det er mere foruroligende, at det er en af de efterhånden HYPPIGSTE præsidentkandidater, der gerne vil i krig med Iran.
http://www.cbsnews.com/8301-503544_162-57323686-503544/romney-gingrich-at-g...

Ligesom som næsten alle andre kandidater, ser han (eller ser sin fordel i at udnytte) en speciel amerikansk interesse i at favorisere Israel som det væsentligste i udenrigspolitik, og naturligvis blokere for fredsaftaler (for ellers kunne man jo risikere, de kunne klare sig selv ganske fredeligt, og den uendeligt godgørende onkels rolle ville forsvinde).

Jeg har en teori om, at det er den folkelige bedste historie fra 2. verdenskrig, udryddelse af jøder (og sigøjnere og arveligt svage), der vakte en - bestemt berettiget - moralsk kollektiv afstandtagen, som nu misbruges til at legitimere hvadsomhelst, som man kan gøre i denne overvældende følelses, dejligt abstrakte og rummelige navn. Man kan fantasere sig til skrækkelige situationer, og så tage de nødvendige skridt imod hvemsomhelst, hvorsomhelst, nårsomhelst i en art helliggjort, politisk handling.

Som vi har set, får det ingen konsekvenser at narre offentligheden med falske rapporter overhovedet. USA var ellers fortaler for retsopgør efter 2. verdenskrig, men nu da de selv fører an i Mellemøsten, Asien og Afrika, tidligere USSR, og lidt opfølgning i Sydamerika og omkring Kina med stribevis af fordægtige operationer, så er dette emne fuldstændigt taget af dagsordenen.

Man må håbe på et mirakel og Ron Paul bliver næste præsident. Ca. den eneste afbalancerede, og rationelt prioriterende person i optoget. Når Romney tager Iran op som noget meget vigtigt er det rent og skært skuespil for dummepetere, der kan lige at blive stimuleret lidt aggressivt i mangel af egentlig, besværlig omtanke.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges (mormonerne) hjælpeprogrammer der finansieres gennem frivillige bidrag er så langt, langt mere effektive end de hjælpeforanstaltninger der foranstaltes gennem skatterne. Kirken har fokus på det enkelte menneske, en uforskyldt ulykkelig situation, man hjælper med praktiske ting, og med forslag til at imødegå fremtidige problemer. Kirkens indsats ved naturkatastrofer er altid lynhurtig, godt organiseret og først fremme.

Amerikanernes forhold til at hjælpe deres næste går fra hjertet og ikke gennem et lovmæssigt diktat, og en rettighed. Dermed er den hjælp der ofte ydes langt mere værdifuld, end nok så mange månedlige ydelser fra staten. Personen der modtager hjælpen bevarer sin selvrespekt, og hjælpes på fode igen, i stedet for at blive holdt i en måske livsvarig rolle som forsørget at samfundet, for hjælpen er ydet af frivillige og gennem frivillige bidrag, og den motivation skal man ikke overse.

Hvis derfor de mange penge Romney yder til kirken kanaliseres til en således hjælp er det mange gange mere målrettet end nok så mange skatter der betales til staten.