Fængselsimamaer er med til alt modvirke, at indsatte muslimer bliver ekstremister. Alligevel har mange fængsler og arresthuse ikke en imam fast tilknyttet.
- Colourbox.
Jonas Fruensgaard |
25. januar 2012
Fængselsimamer er med til at modvirke, at indsatte muslimer bliver ekstremister. Det mener et folketingsflertal, som derfor i 2008 besluttede, at der skulle ansættes flere. Men i dag er antallet af fængselsimamer uændret
Fredagsbøn, sjælesorg og undervisning er alle vigtige elementer i muslimske indsattes resocialisering og er med til at modvirke radikalisering i fængslerne. Og da hver femte indsat samtidig er muslim, vedtog samtlige partier bortset fra Dansk Folkeparti for fire år siden, at alle fængsler skal have en imam tilknyttet.
LÆS OGSÅ: "Uden Gud ville jeg gå til herinde"Men i dag er der stadig kun fire fængselsimamer ansat, hvoraf to er på deltid. Det samme var tilfældet i 2008, og det får nu flere eksperter op af stolene.
”Kriminalforsorgens manglende ansættelser betyder, at mange af landets 16 fængsler og 36 arresthuse ikke har en fast tilknyttet imam. Det øger risikoen for spredning af ekstremistiske holdninger og tankegange blandt de indsatte,” mener Jon Alix Olsen, der er integrationsmedarbejder i Københavns Kommune og i en forskerstilling for DIIS (Dansk Center for Internationale Studier) har stået bag flere publikationer om muslimske indsattes forhold til tro.
I Kriminalforsorgen er man enig i denne vurdering, og planen er fortsat at ansætte flere fængselsimamer, fortæller Tove Brøchner, der er souschef i Kriminalforsorgen.
”Desværre har finanskrisen betydet, at vi er blevet forsinket med vores planer. Beslutningen er stadig, at vi skal ansætte flere, men hvornår afhænger af Kriminalforsorgens økonomiske situation,” siger Tove Brøchner.
I regeringen er man klar til se på, hvordan man kan skaffe de nødvendige penge, så de oprindelige planer kan blive realiseret hurtigst muligt.
”Risikoen for spredningen af radikale holdninger blandt de indsatte er helt klart til stede i manglen på fængselsimamer. Derfor vil regeringen se på, om det ikke er muligt at finde pengene, så der kan ansættes flere imamer her og nu,” siger Socialdemokratiets integrationsordfører, Jacob Bjerregaard.
Han erkender dog, at det er op ad bakke, da den økonomiske situation gør det svært skaffe den nødvendige finansiering.
Jon Alix Olsen frygter, at den lange reaktionstid vil få konsekvenser. Der er nemlig en stor andel af unge muslimske mænd i fængslerne, som ikke ved særlig meget om islam. Men mange af dem bliver interesseret i religion bag murene.
”Risikoen er, at respekterede indsatte nemt kan foregive, at de ved alt mulig om islam og præge de andre med ekstreme holdninger, som legitimerer vold og asocial adfærd. Men her vil en imam hurtigt kunne afvise det og sætte Koranens budskaber i den rette kontekst,” siger han.
Imamerne kan desuden i langt højere grad nå de muslimske indsatte end det øvrige fængselspersonale. De betragter fængselsimamen som en af deres egne, der ikke er en del af systemet og sagsbehandlingen, mener fængselspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, Lissi Rasmussen.
”Fængselsimamerne kan bedre opspore spredning af radikale holdninger, fordi de er respekteret og har et indgående forhold til de muslimske indsatte. Samtidig baner imamerne vej for en etisk og ikke-voldelig identitet, der står i opposition til den kriminelle adfærd, som ellers præger mange af de indsatte,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
31 indlæg det seneste døgn
