At den iranske ledelse har indkaldt den danske ambassadør i Teheran for at klage over det, man opfatter som EU’s ulogiske beslutning om at indføre nye sanktioner mod præstestyret, er ikke overraskende. Det økonomiske pres på Iran fra amerikansk og europæisk side begynder at kunne mærkes i Iran, der nu kæmper for at få afsat sin olie på andre markeder. Irans trusler om at svare igen på sanktionerne ved at spærre det følsomme Hormuz-stræde, hvor mindst en femtedel af verdens olie fragtes igennem, er et tydeligt tegn på, at Iran er i vildrede over det økonomiske pres. En lukning af Hormuz-strædet og en øjeblikkelig destabilisering af verdens oliepriser er det eneste, Iran kan true Vesten med. Men det er højt spil for det iranske styre, der risikerer en direkte konfrontation med den amerikanske flåde, hvis strædet lukkes. USA vil ikke tillade en lukning af Hormuz-strædet og har i øjeblikket den militære kapacitet i området, der skal til for at genåbne strædet efter en eventuel iransk lukning.

LÆS OGSÅ:USA svarer på iranske Hormuz-trusler

I slutningen af 2011 vedtog Storbritannien sanktioner mod Irans centralbank. Det resulterede i angreb mod den britiske ambassade i Teheran og tilbagetrækning af hele det britiske ambassadekorps fra Teheran. Nu lægger resten af EU sig op ad den britiske linje, og Iran ventes at forsøge at svare igen.

Men sagen er, at Iran ikke har meget at gøre. I et forsøg på at aflede opmærksomheden fra sit atomprojekt, der befinder sig i en afgørende fase, kaster Iran Hormuz-trumfen på bordet og truer eller sender sine bøller mod vestlige ambassader. Det vil dog – med den slags trusler – næppe lykkes for præstestyret at aflede opmærksomheden fra det atomprojekt, der vækker bekymring i USA, Israel, EU og en række af de arabiske lande.