Polsk ungdoms-oprør mod kirken

Ligesom Dorota Rabczewska tier den polske ungdom heller ikke længere.

”Der er et oprør i gang mod kirken. Det er ikke antireligiøst, men et oprør mod det normsæt og den organisation, som den katolske kirke repræsenterer,” siger Søren Riishøj.

Kritikken af kirken har ifølge ham været der i hele landets historie, men sammenlignet med 1990’erne og tiden efter Berlinmurens fald er den taget til. Pave Johannes Paul II, som selv var polak, cementerede den katolske kirkes plads i Polen, forklarer Søren Riishøj.

”Men efter hans død i 2005 kom de spændinger, der altid har været der, op til overfladen,” siger han.

Det har blandt andet på det seneste udmøntet sig i et åbent brev mod, at præster i Polen udtaler sig politisk.

Søren Riishøj understreger, at der geografisk er stor forskel på modstanden. Men især de yngre polakker i byerne er aktive.

De fik med valget i 2011 også en politisk platform, da det ultraliberale parti Palikot-bevægelsen blev Polens tredjestørste parti med 10 procent af stemmerne. Partiet blev dannet i 2010 af forretningsmanden Janusz Palikot og gik til valg på et frontalt opgør med kirkens position i samfundet.

I Polen er der en diskussion af homoseksuelles og transseksuelles rettigheder, som Palikot-bevægelsen kæmper for. Ligesom partiet også vil adskille stat og kirke, indføre fri abort, statsstøtte til kunstig befrugtning samt gratis prævention. Bevægelsen kræver desuden, at korset på regeringsbygningen skal fjernes.

Det har vundet gehør især hos den yngre del af den polske befolkning. Således viste målinger efter valget, at blandt unge under 30 år stemte op mod 30 procent på Palikot-bevægelsen.

Det er Søren Riishøjs vurdering, at den såkaldte blasfemibestemmelse, som Dorota Rabczewska er blevet dømt efter, også kommer op til diskussion, fordi den polske befolkning og i særdeleshed de unge er klar til det.

Palikot-bevægelsen har allerede stillet et forslag om at fjerne paragraffen, og bevægelsen kalder den aktuelle sag for en ”skandale”.

anne.jensen@k.dk