Caroline Sturdy Colls "sensationelle fund" beviser indtil videre ingenting (1 af 2)

Til at begynde med er det noget vrøvl at jødiske grave ikke må graves op.

Der er sågar en jødisk hjemmeside som reklamerer med at flytte jødiske grave til Israel: israelburials.com

På en anden hjemmeside forklares der mere om israelske regler: israel.usembassy.gov/disposition.html

Desuden er det jo ikke alle sammen Jøder der angiveligt ligger i disse grave, og derudover har 'jødisk lov' eller "halacha" ingen retsgyldighed i Polen, lige som sharialoven ikke gælder i Danmark.

Dertil kommer, at der også er hensyn at tage overfor dem der beskyldes for at have udført disse massakrer samt deres efterkommere. De har vel lige så meget ret til at få sagen afgjort, lige som offentligheden, som år efter år må nøjes med Spielbergs forvredne og ondsindede shoa-soaps, og som dag ind dag ud overskylles med holocaustpropaganda, med det formål at vække skyldfølelser for noget de absolut ikke har ansvar for, hvis det da overhovedet er sket som propagandaen og løgnehistorierne fra de mange afslørede falske "holocaustvidner" fortæller.

Der er således ikke noget i vejen for at man for alvor begynder at grave, og der har været masser af tidligere tilfælde hvor man har udgravet sådanne steder. Når alt kommer til alt, så ville det allerede være et stort fremskridt for tilhængerne af udryddelsesteorien, hvis de kunne grave et af de angivelige gaskamre, som frøken Colls hævder at have fundet op, så man én gang for alle kunne slå fast om der virkeligt har været gaskamre der som blev brugt til at gasse mennesker. Helt uden at "forstyrre jødiske grave".

Det som frøken Caroline Sturdy Colls fremfører som beviser, beviser indtil videre overhoved ingenting.

Frøkenen har i øvrigt et tæt samarbejde med jødiske organisationer, og har udgravet en gammel synagoge i England. Hele hendes tilgang til sagen viser at meningen med projektet er at bekræfte de eksisterende historier om lejren, som der indtil videre ikke har været beviser for, hvilket jo bekræftes af titlen på artiklen i Daily Mail: "British archaeologist destroys Holocaust deniers' argument with mass grave find at Treblinka". Med andre ord; Revisionisterne havde ret - indtil nu. Også noget af en indrømmelse!

Frøken Sturdy Colls beretter om en grav der måler 26 x 17 x 3 meter. Disse tal stemmer tilfældigvis fint overens med tidligere publicerede rygter om en grav der målte 26 x 17 yards (Yard = 91,44 cm). Med 8 lig per kubikmeter, ville der så teoretisk være plads til 10.600 ofre. Men der påstås jo at der blev "gasset" 870.000 mennesker der, så det ville kræve ca. 80 grave af en tilsvarende størrelse. De skulle vel ikke være så svært at finde på et sådan begrænset område som Treblinkalejren? - Ifølge BBC udsendelsen 300 x 100 meter.

Fru Colls forklaringer bliver hellere ikke styrket af det billede af nøgne angiveligt jødiske kvinder, med titlen: "A rare photograph from the Treblinka death camp in Poland", der ledsager artiklen.

Det samme (i øvrigt bearbejdede og beskårede) foto findes på et utal af hjemmesider, hvor det f.eks. tages til udtryk for bevis om massakrer i ghettoen i Warszawa, 'jødiske kvinder og børn der venter foran gaskammeret' (billedet viser at de står i et naturområde, ingen synlige bygninger). Fotoet findes også med titlen 'Kvinder i Babi Yar', eller 'Kvinder i Birkenau', og en anden titel siger: Mizocz Ghetto i Ukraine. Den sidste placering kunne godt se ud til at være den mest sandsynlige.

Indtil videre må Caroline Sturdy Colls sensationelle rapport, der endnu ikke er tilgængelig for offentligheden, ej heller udsat for peer review, som det er kutyme inden man publicerer videnskabelig forskning, anses for en måde at skabe overskrifter på forud for den årlige 'Auschwitzdag'. Las os vente lidt og se hvad der bliver til overs af de sensationelle overskrifter, når sagen er blevet undersøgt nærmere.

Helt barokt bliver det dog, når vores holocaust-arkeolog viderebringer historier om et altid brændende bål, som folk ind imellem blev smidt på i levende live. Herfra er vi meget tæt på historierne om lampeskærme, skrumpehoveder, og Elie Wiesels fantasifulde løgneberetninger om gejsere af blod og forskellige farver flammer alt efter hvilken nationalitet Jøder der blev brændt. Fortsættes.

(Fortsat fra del 1) Programmets studievært har dog lidt af realitetssansen i beholdt:


I udsendelsen medvirker som "vidne" desuden den forhenværende jødiske partisan Yitzhak Arad. En mand der blandt andet har påstået at tyskerne lagde fede kvinder nederst, derefter de lidt mindre fede og de magre ovenpå. Dette skulle resultere i at ligene næsten kunne brænde af sig selv efter de var blevet antændt med diesel eller benzin. Hele hans beskrivelse af disse seancer er komplet utroværdig:



Igen en historie der ikke tager hensyn til fysikkens love, os som enhver med et rudimentært kendskab til afbrænding og bål, vil forkaste som det skinbarlige nonsens. Lige som Caroline Sturdy Colls konklusioner om at manglende plantevækst visse steder er et indicium for at der er grave der. De fleste med lidt forstand på sådan noget, vil vide at planter netop elsker at vokse på jord der indeholder aske og knogler mm.

Programmets ophavsmænd føler sig ikke en gang for gode til ikke at viderebringe en fantastisk historie fra Chil Rajchman, om ild fra en krematorieovn (der åbenbart kunne flyttes rund med efter behov!), der antændte blodet af "måske en kvart million Jøder", der stadigvæk lå i den nu åbnede massegrav, så der gik ild i den.

Er programmets ophavsmænd måske nogle fæle skabsrevisionister der vil udstille vidnernes utroværdighed? Hvem ved sin fulde fem ville dog komme med disse historier, når det nu gælder om at bevise at det såkaldte "holocaust" (brændoffer) foregik på nøjagtigt den måde man kan opleve det via de kendte fantasihistorier fra Hollywoodfilm, Elie Wiesel, Irene Zissblatt, Hermann Rosenblat, og resten af den lange liste af diskrediterede "vidner", der også gerne ville have del i lidt af de penge som holocaustindustrien genererer.

Det er ikke mere end nogle få dage siden at Mieczyslaw Bojko en polsk historiker, blev afsløret i at lyve om et stort antal SS-dokumenter fra Auschwitz som han påstod at have fået fingrene i.

Vi må straks kræve en stor intensiv forensisk undersøgelse under et uvildigt tilsyn, så revisionisternes påstande angående denne lejr enten kan manes i jorden én gang for alle, eller også må man indrømme at revisionisterne havde ret alligevel.

Man kan med rette spørge, hvorfor sådanne undersøgelser ikke er foretaget tidligere. Og det mest sandsynlige svar er, at det har man ikke, netop fordi man ikke var sikker på at man ville finde de resultater som man så desperat ønsker og behøver.

BBC udsendelsen med Caroline Sturdy Colls kan downloades her: http://tinyurl.com/75vbspn (28 minutter / 12 MB mp3)