Situationen afgør, hvor mange en feltpræst må forsvare, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S)
Præster udsendt til krigsområder har ret til at bruge det håndvåben, de er udstyret med. Det fastslår forsvarsminister Nick Hækkerup (S) nu på baggrund af en uenighed mellem forsvarsordførerne for Socialdemokraterne og SF.
I gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad lød det fra Socialdemokraternes Bjarne Laustsen, at feltpræster ”gerne må gribe ind med våben”, hvis danske soldater angribes, mens SF’s Holger K. Nielsen vil have undersøgt, om feltpræsterne skal have frataget deres håndvåben.
LÆS OGSÅ: Præsters rolle i krig skaber S-SF-stridTil det siger forsvarsministeren:
”Der gælder den regel, at man altid må forsvare sig selv i henhold til nødværgereglerne. Nødværgereglerne gælder for alle vores soldater og også for vores feltpræster.”
Men hvordan skelner man mellem at forsvare sig selv som præst og at forsvare soldaterne i lejren?
”Det kommer an på situationen, hvor mange man må forsvare. Det er et fortolkningsspørgsmål fra situation til situation, og det er meget svært at sige generelt,” siger Nick Hækkerup.
I modsætning til britiske og tyske feltpræster er danske feltpræster udstyret med et håndvåben, og det ser ministeren ingen grund til at ændre.
”Præsterne har jo det våben for at kunne forsvare sig selv. Det giver folkeretten dem lov til, så de kan forsvare sig i nødværge, og det ville være meget underligt at ændre på. Du og jeg har jo også ret til at forsvare os i nødværge.”
Men kunne der ikke være behov for klarere regler for, hvornår præsterne forsvarer sig selv, og hvornår de forsvarer andre?
”Reglerne siger helt klart, at præsterne må forsvare sig selv, og at de ikke må deltage i offensive missioner.”
I øjeblikket undersøger Forsvarets Auditørkorps, om en feltpræst deltog i kamphandlinger i Afghanistan i 2010. Dermed er der allerede sat arbejde i gang for at afklare feltpræsterne rolle, mener Nick Hækkerup.
”Auditørerne forholder sig til præstens handlinger, og hvordan folkeretten skal fortolkes. Usikkerheden i det her består i, at nogle mener, at præsten bryder internationale konventioner alene ved at gribe til våben, mens andre mener, at hvis præsten som non-kombattant griber til våben, ændrer han status og er dermed et mål. Det er en juridisk afklaring, som ligger hos auditørerne, og den afklaring er i gang.”
gehlert@k.dkDEBAT SIDE 11