Flere handicappede oplever først at få den hjælp, de er berettigede til, når deres organisationer hjælper dem.
- stock.xchng
Matilde Hørmand-Pallesen |
26. januar 2012
Flere personer med handicap får ikke den hjælp, de er berettigede til, før deres organisa-tioner træder til. Andre handicappede tør ikke klage af frygt for at få frataget den hjælp, de har
En sklerosepatient i Midtjylland havde stort gangbesvær og ansøgte om støtte til en handicapbil. Kommunen afviste blankt, men efter at sagen blev anket i Det Sociale Nævn, blev kommunen bedt om at revurdere sagen.
LÆS OGSÅ:"Jeg føler mig som en fodlænkefange"Kommunerne er økonomisk pressede, og det rammer handicappede. Handicaporganisationerne oplever, at flere handicappede ikke får den hjælp, de har krav på. Det viser sig ved, at organisationerne får flere henvendelser og vinder ankesager for deres medlemmer, fordi kommunerne har taget fejl.
I 2011 måtte Dansk Handicap Forbund anke 112 sager for deres medlemmer, og den handicappede endte med at få helt eller delvist medhold i 81 procent af sagerne. Året inden førte foreningen 99 sager, hvoraf 77 procent førte til helt eller delvist medhold. Også Scleroseforeningen fik helt eller delvist medhold i 81 procent af sagerne i 2011, mens tallet lå på 71 procent i 2010. Landsformand Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund mener, at det er udtryk for, at kommunerne sjusker med sagsbehandlingerne.
”Kommunerne forsøger i stigende grad at spise vores medlemmer af med en form for minimumshjælp i stedet for kompensation. Men når vi kigger sagsbehandlingerne igennem, er der fejl i dem,” siger hun og nævner, at kommunerne for eksempel under sagsbehandlingen har udeladt vigtige lægepapirer, som har været relevante for sagen.
Også i Spastikerforeningen kender man tendensen. Her har efterspørgslen på hjælp betydet, at man i dag har to socialrådgivere ansat mod før én. Samtidig har foreningen etableret en bisidderordning, så medlemmerne kan ”låne et par ekstra ører,” når de skal mødes med kommunen.
”Vi har dagligt nye sager, hvor vores medlemmer kontakter os, fordi de oplever, at deres kommune reducerer i eller ikke bevilger den hjælp, folk har krav på. En del skyldes dårlig sagsbehandling, men vi føler os også helt overbevist om, at en række beslutninger om ændrede bevillinger eller afslag på begrundet hjælp skyldes sparehensyn,” siger foreningens formand, Mogens Wiederholt.
En undersøgelse, Megafon har lavet for Scleroseforeningen, viser, at selvom halvdelen af medlemmerne siger, at de har fået behov for mere hjælp, har kun knap en fjerdedel søgt kommunen om mere støtte.
”Vi har en række eksempler på, at mennesker, der søger om mere hjælp, fordi sygdommen er forværret, ikke alene får afslag, men tilmed får beskåret den hjælp, de hidtil har haft. Det er formentlig en del af grunden til, at så mange simpelthen ikke tør søge kom-munen om ekstra hjælp,” siger Scleroseforeningens ledende socialrådgiver, Bente Röttig.
Formanden for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Anny Vinter (V), erkender, at der kan ske fejl, og at det er et vilkår, når mennesker og ikke maskiner behandler sager. Men hun fremhæver, at grænser for bevillinger rykker sig hele tiden.
”Nogle kan pludselig klare ting selv, fordi de får en robotstøvsuger, så de ikke behøver praktisk hjælp længere. Vilkårene for de handicappede er ikke nødvendigvis blevet ringere,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad