Rørende historie om filmikon

Marilyn. Mere behøver man ikke at sige. Alle ved, hvem man taler om, for der er kun én Marilyn. Sådan har det været siden midten af 1950’erne.

LÆS OGSÅ: Da Marilyn Monroe blev genfødt i Mouthe

Marilyn Monroe hedder hun – med tryk på sidste stavelse. Sådan udtaler de det i hvert fald i ”My Week With Marilyn”, der foregår i England under indspilningen af filmen ”Prinsen og korpigen” i 1957. Den 31-årige, nygifte skuespillerinde var inviteret over Atlanten af britisk films og teaters førstemand, sir Laurence Olivier, der selv instruerede og spillede den ene af hovedrollerne. Men længere nede i hier­arkiet i filmstudiet var der en ung mand, som kom tættere ind på livet af Marilyn, end Olivier gjorde. Han hed Colin Clark. 40 år efter mødet beskrev han det i to bøger. Det er dem, der nu er blevet til en film.

Der er ikke sparet på britiske klasseskuespillere i filmen. Kenneth Branagh spiller Olivier, og Judy Dench har rollen som hans mor i den film, de er ved at indspille. For yngre biografgængere er der et glædeligt gensyn med Hermione fra Harry Potter-filmene, Emma Watson. Hovedrollerne spilles imidlertid af forholdsvis ukendte skuespillere, Michelle Williams og Eddie Redmayne.

Marilyns livshistorie rummer stof til adskillige triste fortællinger. I filmen står (mis-)forholdet mellem mennesket Marilyn og stjernen Marilyn Monroe i centrum. Marilyn er et meget tyndhudet menneske, der aldrig tror, hun er god nok. Hun er lige blevet gift med forfatteren Arthur Miller, og på natbordet ligger ”Ulysses”, men der står også en masse pilleglas, som hun betjener sig flittigt af, når presset over mødet med den britiske skuespillerkonge bliver for stort. Her kommer unge Colin ind i billedet, for i selskab med ham falder hun til ro.

Filmen handler om Marilyn, selvfølgelig, men også om unge Colins forelskelse i den smukke stjerne, om Oliviers forsøg på at genvinde sin ungdom i samspillet med den 20 år yngre amerikaner, om jalousi – og lidt om arbejdsforholdene i de berømte britiske Pinewood-studier i 1950’erne.

”My Week with Marilyn” er en gennemkonventionel film i bedste kvalitetstradition. Det eneste, man kan udsætte på den, er, at den som filmkunst betragtet er helt igennem uinteressant. Men den fortæller en sød og rørende historie.

My Week with Marilyn. USA 2012. Instruktion: Simon Curtis. 99 minutter. Premiere i 36 biografer.