Jøder og muslimer genfinder melodien

Klangen og rytmen er typisk orientalsk og alligevel anderledes. Mindre melankolsk, end arabisk musik ellers kan være, mere dansende og udsat for både traditionelle nordafrikanske instrumenter og klaver og violin, der vækker svage mindelser om folkemusikken på mere nordlige breddegrader.

LÆS OGSÅ: Da klassisk musik kom til Nordafrika

Og chaabi-musikken var netop folkets musik i kasbah’en, den gamle traditionelle bydel i Algeriets hovedstad, hvor den blandede den klassiske andalusiske musiktradition med religiøs arabisk sang og berbernes rytmiske toner.

Den var populær hos både jøder og muslimer, som spillede sammen, og hver især bidrog til dens forskellige islæt.

Men med udbruddet af krigen i Algeriet og landets uafhængighed af den franske kolonimagt forstummede chaabi’en. Jøderne, som var franske statsborgere i henhold til et fransk dekret fra 1870, forlod landet ved kolonikrigens afslutning i 1962. Og algerierne glemte en musik, der repræsenterede kolonitiden.

”Derefter kom den islamiske terrorisme, og ingen havde lyst til at spille mere,” har en af de traditionelle chaabi-musikere, den 65-årige Abdelkader Chercham, fortalt til fransk presse.

Men nu lyder den algeriske folkemusik igen. Algiers chaabi-musikere, som nu er et sted mellem 60 og 90 år og lever på begge sider af Middelhavet, er blevet samlet for at genoplive en musik, der havde overlevet i deres hjerter, både hos jøderne i Frankrig og blandt muslimerne i Algeriet. El Gusto, som det nye chaabi-orkester hedder, har spillet i både Paris, London og Bruxelles, og en dokumentarfilm og en cd fortæller historien om denne multikulturelle musik fra før multikulturalismens tidsalder.

Bag chaabi-musikkens renæssance står en ung irsk-­algerisk kvinde, Safinez Bousbia. Hun opdagede ­chaabi-musikken ved et tilfælde, da hun som irsk arkitektstuderende besøgte sit algeriske oprindelsesland. Koncerturnéen og dokumentarfilmen er kulminationen på flere års arbejde.

”Chaabi-musikken blev glemt, fordi det var folkets musik. Den blev kun spillet af de fattige i kasbah’en. Algeriet har en sammensat kultur, derer et resultat af mange forskellige påvirkninger, og chaabi-musikken illustrerer netop denne kulturelle mangfoldighed,” siger Safinez Bousbia til det franske webmagasin Toute le Culture.

En mangfoldighed, Algeriet har svært ved at acceptere. El Gusto har aldrig fået lov at give koncert i chaabi-musikkens hjemland.

”Vi har ikke opgivet håbet om, at det en dag bliver muligt,” siger Safinez Bousbia.