Den amerikanske hær skæres markant ned

De økonomiske krisetider rammer nu for alvor USA's hær, der står over for nedskæringer på ikke mindre 13 procent.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har offentliggjort detaljerne i en omfattende spareplan, som skærer antallet af aktive styrker i hæren ned til 490.000 soldater i 2017.

Nedskæringerne kommer i kølvandet på en længere årrække, hvor den amerikanske krigsindsats over hele kloden har trukket store veksler på USA's føderale budget, som finanskrisen har skudt yderligere i sænk.

- Vi er ved et strategisk vendepunkt efter et årti med krig og en markant vækst i udgifterne til forsvaret, siger forsvarsminister Leon Panetta, da han torsdag løfter sløret for ministeriets ønsker for året 2013.

Panetta lover at fastholde amerikanske styrker i Mellemøsten og Asien, hvor Kinas voksende selvtillid og udenrigspolitiske ambitioner vækker bekymring blandt amerikanerne og deres allierede.

Amerikanerne har planer om at sende aldrende krigsskibe og kampfly på pension og trække to af sine fire brigader hjem fra baserne i Europa.

De berømte korps af marinesoldater skal også skæres fra 202.000 til 182.000, lyder det.

Samtidigt vil man fokusere mere på højteknologisk krigsførelse og "investere i fremtiden", som det hedder.

Forsvarsbudgettet er dog langtfra i hus:

Panetta skal forsøge at afværge ønsker fra venstrefløjen i det Demokratiske Parti, som ønsker større nedskæringer.

Fra den modsatte flanke afviser Republikanerne omvendt alle forslag på at skære på de væbnede styrker.

Trods nedskæringerne forbliver USA fortsat den langt største militære magt i verden.

Kina indtager andenpladsen på listen over største forsvarsbudgetter, men kan på ingen måde matche det amerikanske.