Ritualer skaber kontrol, når livet ryster os

Kirkelige ritualer kan mere end give mening for troende. De bidrager til at dæmpe angst og uro og kan have en terapeutisk virkning, lyder det fra flere forskere

At knæle ved nadverbordet og modtage brød og vin kan være angstdæmpende, ligesom dét at høre præstens velsignelse kan styrke ens mentale helbred.

Det fastslår religionspsykolog, ph.d. Peter la Cour, som har speciale i sundhedspsykologi og i en årrække har forsket i sammenhæng mellem tro og helbred.

LÆS OGSÅ: Hvad er liturgi?

”Ritualer er gentagelser, og siden Freud har vi vidst, at gentagelse dæmper angst. Det er et stærkt positivt træk ved kirken, og derfor er kirke og folkesundhed også knyttet sammen,” siger han.

Vurderingen deles af den norske professor i religionspsykologi Lars Danbolt, som gennem kvalitative studier har set på langtidsvirkningen af ritualer hos mennesker, som har oplevet en katastrofe.

”Al forskning tyder på, at kirkens ritualer kan bidrage til at dæmpe angst og uro og have en terapeutisk virkning på et menneske, som deltager i det,” siger han.

Christian Busch er præst på Rigshospitalet i København og oplever her i hverdagen, hvilken forskel kirkens ritualer kan gøre i særligt tilspidsede situationer.

I sine år som hospitalspræst har han holdt nøddåb omkring 500 gange, men den erfarne præst kan i mødet med den enkelte familie og det lille barn blive ydmyg over den virkning, ritualet har.

”Angst kommer blandt andet af følelsen af at mangle kontrol over situationen. Når et barn skal døbes, fordi det er kritisk sygt, er forældrene magtesløse og rystede. Det eneste, de stort set kan bestemme, er dåben. På den måde giver det dem indirekte en fornemmelse af kontrol. Det er helt tydeligt for mig, at selvom dåben ofte foregår under vanskelige omstændigheder på en travl intensivafdeling, så ’lukker’ rummet sig om dåben og skaber et ’helle’. Hos mig er der ingen tvivl om, at dåben har stor betydning, og typiske udsagn fra forældrene er: ’Dåben gør, at barnet har eksisteret, har fået en identitet’ og ’Det var en lettelse – nu er der orden på tingene’,” siger han.

Også hos PsykiatriFonden oplever man, at kirkens ritualer kan være med til at reducere angsten.

”Kirkens ritualer kan være meningsgivende og beroligende langt hen ad vejen og på den måde være med til at reducere angsten. Det er lidt som at blive trøstet og rokket i sin moders favn. Det genkendelige trygge ritual kan dulme og gøre det til at bære, men det tager ikke nødvendigvis ondet væk,” siger psykolog og underviser i PsykiatriFonden Charlotte Diamant.

Anders Korsgaard, chefpsykolog på Rigshospitalets krisepsykologiske enhed, peger også på vigtigheden af handling ved ritualer, når mennesker er midt i en kaossituation.

”Ritualer er typisk forbundet med at gøre noget, for eksempel tænde et lys, og det bryder handlingslammelsen og magtesløsheden, som i sig selv er angstprovokerende,” siger han.

Men mødet med kirkens ritualer kan også bidrage til at forstærke en følelse af ensomhed, siger den svenske professor i religionspsykologi Owe Wikström fra Uppsala Universitet.

”Ritualets virkning er meget varierende fra menneske til menneske. Bærer man kun på en svag erindring om barndommens kirkegang, kan deltagelsen i en gudstjeneste forstærke en følelse af ensomhed, og der, hvor andre oplever at de bliver båret af ritualet, føler man sig uden for,” siger Owe Wikström.