De evangelikale katolikker

En oversigt over amerikansk kirkeliv viser, at 26 procent af USA’s befolkning er evangelikale protestanter, 18 procent er protestanter uden disse særlige kendetegn, mens 24 procent er katolikker og 2 procent er mormoner. Tallene viser mulighederne for den politiker, der formår at samle opbakning fra netop evangelikale og katolikker. Historisk har de været hinandens stærke modpoler. Anti-katolicisme har været et karakteristisk træk hos mange evangelikale, der ville værne om den reformatoriske arv og om Bibelens autoritet mod alle paver. Og de katolske har i deres kamp for kirkens arv og tradition været imod de vækkelsesprægede individualister hos de evangelikale.

Men de evangelikale ledere støtter altså nu Santorum, fordi han deler deres syn på abort, homoseksuelle ægteskaber og udviklingslæren. Selv fandt Santorum ved det seneste præsidentvalg, at valget af den evangelikale Sarah Palin som vicepræsidentkandidat var et skridt i den rigtige retning for Republikanerne. Evangelikale og katolikker har mere og mere udviklet sig til at kæmpe den samme kamp for kristne værdiers gennemslag i amerikansk offentlighed.

En ny fælles front af evangelikale og katolikker begynder at tegne sig i horisonten. Det ser ikke ud til at føre til valg for Santorum i denne omgang, men interessant er den nye konstellation for fremtidige valg og for andre kandidater af Santorums type.

I menighedslivet i USA arbejder udviklingen i retning af et sådant fællesskab. Mange katolske amerikanere vil i dag forstå sig som stående de evangelikale nær. De lægger selv vægt på de evangelikales fire kendetegn: Bibelen, Jesu kors, aktiv mission og en personlig tro og omvendelse. De katolske evangelikale driver intensiv evangelisation og får støtte og opmuntring dertil fra de øverste poster i kirkens hier­arki. Modsat finder man i dag en hel del evangelikale, der er begyndt at tillægge oldkirkens traditioner større betydning og gerne kalder sig katolske i dette ords teologiske betydning.

Modsætningerne mødes, og nye konstellationer opstår. John F. Kennedy blev i sin tid valgt til USA’s præsident, til trods for at han var katolik, og fordi han lovede ikke at ville drive katolsk politik. En dag vil man måske få en præsident, der bliver valgt, netop fordi han er katolik og vil lade sig præge af det – og derved kan få de evangelikales støtte.

kirke@k.dk

Kurt E Larsen er lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet