Tavshed er den mest dækkende beskrivelse af demokratiernes reaktioner mod Kinas undertrykkelse.
- ChinaFotoPress/CHINAFOTOPRESS/MAXPPP
Viggo Fischer |
27. januar 2012
Danmark bør sammen med de andre nordiske lande komme med et udspil for borgerrettigheder i Kina, skriver Viggo Fischer, tidligere folketingsmedlem for De Konservative
”Internationale menneskerettigheder og standarder er over nationalstaten, og verdenssamfundet har pligt til at sikre, at de respekteres.” Så klart udtrykte formanden for den norske nobelkomité, Thorbjørn Jagland, sig i oktober 2010 som svar på de kinesiske myndighederes fordømmelse af, at nobelkomitéen havde valgt den fængslede politisk aktivist Liu Xiaobo som modtager af Fredsprisen for 2010.
LÆS OGSÅ:
Billedserie: Kinas kristne i skjulUdviklingen derefter viser, at Thorbjørn Jagland vist desværre har talt for døve øren. For kort tid siden, den 19. januar, blev det oplyst, at Kina har givet endnu en systemkritiker en ekstrem fængselsdom på 10 år for ”undergravende virksomhed”.
Li Tie, som den pågældende hedder, havde angiveligt, ifølge en menneskerettighedsgruppe i Hong Kong, skrevet artikler, der kritiserer den kinesiske regering. Prisen herfor blev 10 års fængsel. Domfældelsen kommer i kølvandet på domme på ni og 10 års fængsel i december 2011 over to andre dissidenter for ”undergravende virksomhed”.
Hvad har været demokratiernes reaktion? Tavshed er vel det begreb, som er mest dækkende. Hvorfor griber Kina til så voldsomme handlinger over for det, der burde være lovlig samfundsmæssig debat? Det er måske en udbredt opfattelse, at det arabiske ”forår” har skræmte de kinesiske ledere, og det har derfor ført dem til fornyet og forstærket undertrykkelse af enhver form for demokratibevægelse.
Men det er en forenklet begrundelse. Allerede den 10. december 2010 kunne man i International Herald Tribune stifte bekendtskab med den styrkelse af det kinesiske sikkerhedsapparat, som var indtruffet over flere år, længe før det arabiske forår begyndte.
Det kommunistiske parti har ifølge International Herald Tribune forstærket sin kontrol over domstolene med en doktrin, der pålægger dommerne at betragte partiets interesser over loven, og ved at indsætte en præsident for den øverste folkedomstol, der er uden juridisk baggrund, men som kommer fra sikkerhedsapparatet.
Hvad kan og bør Danmark gøre? Den stærke kinesiske indflydelse på verdensmarkedet lægger utvivlsomt en dæmper på lysten til at protestere over de hårde domme, til trods for at man med god ret kan henvise til de forpligtelser, som Kina har indgået, heriblandt ikke mindst til at overholde FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne.
Men Danmark kunne gå sammen med andre lande og dermed gøre sig mindre sårbar over for kinesiske repressalier. Det er lang tid siden, at de nordiske lande har gjort sig bemærkede omkring menneskerettighederne. Thorbjørn Jaglands ord er en klar opfordring til at handling.
Et fælles nordisk initiativ til at forsøge at sende observatører til de politiske retssager i Kina og andre stater, der krænker menneskerettighederne, ville utvivlsomt vække genlyd på et tidspunkt, hvor Kina og andre totalitære stater bruger domstolene som instrument for politisk undertrykkelse.
At sætte fokus på sådanne ”retssager” ved anmodning om at kunne sende nordiske observatører vil i sig selv være en støtte for dem, der står for at blive ramt af partiets domfældelser. Fra de sovjetiske dissidenter, der blev idømt voldsomme straffe, ved vi, at de følte det som en støtte, at deres skæbne blev omtalt uden for USSR.
Et initiativ om nordiske observatør vil samtidig kunne inspirere andre til at følge efter. Forslaget er hermed givet til ministeren for nordisk samarbejde og til udenrigsministeren.
Viggo Fischer er tidligere medlem af Folketinget for De Konservative
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad