Frugterne af et langt dansk-kinesisk venskab

Der er nogle flovsere på udstillingen, hvilket muligvis hænger sammen med, at det vitterlig er kunst fra en anden verden, vi ser. Men man må jo følge projektet og redegøre for dets resultater, når man nu har valgt at støtte det, som Silkeborg Bad gjorde med materialer, ture og bolig. Det er et eksperiment, hvad der sker, når fremmede kommer til os. Der er megen humor i mange af de kinesiske værker – og ikke mindst der, hvor det er åbenlyst, at de danske og de kinesiske kunstnere har arbejdet sammen.

Udstillingen er meget stor, på 200 værker. Det kræver mange rum, men flere af dem har en god afstemning, gode dialoger. Morten Skovmand opviser en række betagende lærreder, hvor hans palet synes noget lettere end sædvanligt; det er, som om også formerne er præget af de ligesom revne, brudagtige linjeføringer i kinesisk tegnekunst. Kirsten Klein i samme rum har ladet sine fotos ophænge på stokke som en art ruller på højkant. Det er farvebilleder, der er meget skarpe og distinkte, af landskaber, kyster og klipper. Der er også de mere kleinske sort-hvide, hvor hun indfanger træer, templer og vidunderligt vandskurede flader på klipperne. Pontus Kjerrman lader sine barokke skulpturgrupper af personer – dyr – te sig i den store sal, hvor han også er mester for et stort mytologisk landskab med heste – en slags Ikaros-heste med vinger. Man kan kun blive glad. Og more sig som sædvanlig, når Lars Ravn folder sig ud med farver og knald på paletten i Photoshop. Det er knivskarpt både i tanke og udførelse. Replikker til projektet med hans egne interesser og yndlingsmotiver i forgrunden.

Endelig er der grund til at fremhæve Jens Bohr, der har sit eget rum. Det skyldes såvel hans værkers stoflighed som deres hjemlighed, hvad mediet angår. Det er litografier af fugle og landskaber, det gamle og det nye Kina. Kulturen ændrer sig, men fuglene er der så at sige til hver tid. I deres specifikke typer såsom and, gås og isfugl. Det er stort i formen og ekstremt stofligt. Bladene er ophængt med søm i hjørnerne direkte på væggen. Hans tryk på søkort giver et væld af referencer og hentydninger – hvad der binder verdener sammen, er kort og papir; papiret er fingerkriblende stofligt her.

Silkeborg Bad har gennem årene med insisteren og stort held tematiseret naturen i kunstens spejl. Denne udstilling er endnu en milepæl i det store projekt. Det har krævet en stor indsats og logistik at gennemføre dette kunstnermøde, at samle, få færdiggjort, få udvalgt og ophængt og formidlet, en opgave, som byen Silkeborg kun kan tillade sig at være stolt af. Det er en stor, næsten flydende udstilling, der ikke insisterer på noget manifest eller noget program, men er åben med sine kvalitative forskelle, der måske blot er vore vestlige fordomme. Man skal være ovenud tilfreds med, at Jyllands indre har rum som disse, hvor landskab og kunst taler med hinanden. En yderst seværdig udstilling i det gryende forår.

kultur@k.dk

Seing Landscape – De kloge nyder bjergene; de vise nyder vandet. KunstCenteret Silkeborg Bad. Til den 15. april – den danske del dog til den 6. maj.