9. - 16. august 2012
LÆSERREJSE Tag med Kristeligt Dagblad og Grønlands Rejsebureau på en unik historisk sommerrejse til Sydgrønland og Nuuk.
Kristeligt Dagblads læsere indbydes hermed til en eksklusiv rejse, hvor vi opsøger og fordyber os i kristendommens indtog i Grønland. Turen forener på smukkeste vis fantastiske naturoplevelser og spændende historiske og kulturelle højdepunkter. Den grønlandserfarne danske præst Eva Christensen er med som rejseleder.
Rejsen begynder i Sydgrønland, hvor Qaqortoq (Julianehåb) med cirka 3000 indbyggere er udgangspunktet, og fortsætter 400 kilometer nordpå til den grønlandske hovedstad, Nuuk. Læserrejsen viser ikke alene mangfoldigheden i det grønlandske samfund og kontrasten mellem bygdemiljø og storby, men også hvordan kristendommen har været med til at sætte sit aftryk i bybilledet og kulturen.
Sydgrønland er kendt for sin frodighed, fjelde og varierede flora, men også gletsjere og isfjelde i alle former. Det var her, nærmere bestemt i den lille bygd Qassiarsuk, at nordboerne, med Erik den Røde i spidsen, bosatte sig i år 982, og det var her, den første kirke på det nordlige kontinent blev opført. Alt dette skal vi opleve og mere til.
I Qaqortoq bor vi på højskolen og starter dagene med morgensang. Vi besøger blandt andet nordboruinen Hvalsø og bygden Igaliku, hvor man finder resterne af domkirke og det gamle bis-pesæde. Historien opleves i både ruiner og rekonstruktioner og gennem Evas spændende fortællinger. I Qaqortoq skal vi også både på byrundtur, vandreture i fjeldene og til kaffemik hos en grønlandsk familie.
I Grønland kan en ”transport” være en oplevelse i sig selv. Det erfarer vi, når vi skal med helikopter fra Qaqortoq til Narsarsuaq og derfra videre med fly til sidste del af rejsen, som foregår i Nuuk.
Sammenlignet med Qaqortoq er Grønlands hovedstad Nuuk gigantisk med sine små 16.000 indbyggere. Nuuk er hjemsted for et stort erhvervsliv og et pulserende byliv. Vi bor på hotellet Hans Egede, som ligger centralt i byen.
Dagene i Nuuk bliver en skøn kombination af nyt og gammelt – på sin helt egen grønlandske måde.
Vi skal på en sejltur til Håbets Ø, hvor missionæren og den senere biskop af Grønland Hans Egede gik i land i 1721 og anlagde sin missionsstation. Vi skal naturligvis også rundt og se byen, kulturhuset, brættet, byrådssalen og ikke mindst museet, hvor vi blandt andet skal se de berømte mumier fra Qilakitsoq.
Velkommen til en helt unik og sjældent udbudt rejse.
Læserrejsen finder sted 9.-16. august 2012 og koster 24.450 kroner. Pri-sen inkluderer transport, morgenmad, seks gange frokost og fire gange middag, udflugter og entreer ifølge program samt dansk rejseleder. Enkeltværelses-tillæg 1050 kroner. Yderlige-re oplysninger og program fås hos Grønlands Rejse-bureau, telefon 33 13 10 11 eller
www.greenland-travel.dk/2320, hvor også tilmelding skal foretages.