Louise Dandanell Ørsted |
27. januar 2012
Rodfrugter Kan din familie ikke lide de retter, du serverer, skal du ikke opgive. Der skal 20 gange til, før smagsløgene har vænnet sig til smagen af eksempelvis selleri
I januar måned kan vi få de skønneste danske frugter. Og der er ikke tale om frugter, der har tilbragt det meste af deres liv i et drivhus, men til gengæld nogle, der har nydt det kolde klima. Frugter, der giver fylde, mæthed og fibre. De er brune, gule, røde, sorte og hvide, og de vælter op af jorden. Lad mig blot nævne nogle få af dem: gulerødder, rødbeder, pastinakker og persillerødder – alle sammen kendt som rodfrugter.
LÆS OGSÅ:Thaisuppe – stærk og varm som gode minderVi skal spise de lokale varer, når de er gode, og det er rodfrugterne nu. I Danmark kan vi få nyopgravede gulerødder nu her i januar, og de er nyopgravede. De bliver stående i jorden overdækket med måtter, og så bliver de gravet op, når der er brug for dem. Det må snart blive forbudt at spise tomater, agurker og peberfrugter i vintermånederne, for der er ingen grund til det. Vi ville også værdsætte smagen af den gode agurk, hvis vi kun fik den, når den er modnet naturligt af solen. Der er jo en grund til, at vi griller peberfrugter om sommeren og ikke selleri, og det har noget med sæsonen at gøre.
Da rødbedesalaterne blev populære i Danmark, var jeg ikke begejstret. Hvis rødbederne ikke lå i den kendte søde eddikelage, var de ikke noget for mig. Men med årene har mine smagsløg ændret sig. Og min mor gav ikke op, der blev serveret rødbedesalater over 20 gange, som er det antal gange, man skal smage noget, før man kan lide det. Det hjalp på mig – i dag er jeg passioneret rødbedespiser, og hvis det er muligt, laver jeg en rødbederet til frokost eller aftensmad hver dag.
Rødbeden er rig på jern, calcium og C-vitamin og fattig på fedt, hvilket gør den attraktiv i enhver kostplan til både raske og syge, unge og gamle.