Sultanernes pragtpalads

Topkapi-paladsets mange stilarter kan virke lidt forvirrende, og som besøgende kan det være svært at bevare overblikket. Omvendt har det også sin charme, at interiør og bygninger ikke stringent er holdt i den samme stil.

Paladset er bygget omkring fire gårde, der havde hver sin funktion. I den ene ligger blandt andet de store køkkener, hvori der blev lavet mad til de op mod 4000 mennesker, der boede inden for paladsets mure i dets storhedstid.

Topkapi-paladset var sultanernes myteomspundne residens gennem næsten 400 år frem til år 1856, hvor sultan Abdül Mecid I besluttede at flytte sit hof ud til det nybyggede Dolmabahce-palads.

Visse ting som blandt andet biblioteket og en del af skatte- og kunstsamlingen forblev dog på Topkapi, men det havde mistet sin status som sultanens førstepalads, og i forlængelse af det osmanniske riges undergang i 1921 blev paladset i 1924 omdannet til museum.

I dag er Topkapi-paladset Istanbuls største og bedst besøgte turistattraktion. Det rummer hundredevis af værelser, hvoraf langtfra alle dog er åbne for offentligheden. En del af paladset er bygget i et plan, og følgelig breder det sig over et stort område.

Men det gør ikke noget, for gårdkonstruktionen skaber mange små grønne områder med farvestrålende blomsterbede, som det er dejligt at slentre rundt i på vej til de forskellige seværdigheder. Bortset fra de mange besøgende er Topkapi-paladset i dag et fredfyldt og bilfrit helle midt i den travle storby.

Selvom Topkapi-paladset nu er fyldt med turister, kan man med lidt god fantasi sagtens forestille sig, hvordan de mange gårde og bygninger i sin tid vrimlede med soldater, tjenestefolk og haremskvinder.

Som besøgende får man et glimrende indblik i det behagelige liv, som sultanerne levede. De var omgivet af luksus, hvilket blandt andet kan ses i rådskammeret, sultansuiten og audienssalen. Sidstnævnte har den sjove finesse, at det indeholder et springvand. Den konstante plasken sørgede for, at forbipasserende tjenestefolk ikke kunne høre, hvad sultanen diskuterede med folk fra ud- og indland, der var i audiens.

Intet sultanpalads uden et harem, og med henved 400 rum er det en af slottets største bygninger. Her levede 300 slavinder. Haremmet var forbudt område for alle andre end slavinderne, sultanen, hans sønner samt de eunukker, der bevogtede de omhyggeligt udvalgte kvinder.

Livet i haremmet var ikke så fredfyldt og nydelsesfuldt, som man umiddelbart kunne tro. Her udspandt sig voldsomme magtkampe, når slavinderne kappedes om sultanens gunst og forsøgte at køre deres sønner i stilling til vigtige poster.

Det mest dramatiske kapitel blev skrevet af den navnkundige Roxelane, der avancerede fra slavinde til sultan Süleyman den Prægtiges yndlingshustru. Det lykkedes hende at overbevise sultanen om, at hans yndlingssøn, Mustafa, var en forræder. Mustafa blev efterfølgende dræbt, hvilket banede vejen for, at Roxelanes egen søn, Selim, blev den næste sultan.

Sultanerne levede ikke blot omgivet af kvindelig skønhed. Den materielle ekstravagance var også stor.

I Klædesamlingen kan besøgende i dag se et udsnit af sultanernes dyrebare klæder – heriblandt flere guldbroderede silkekåber. Skatkammeret lever til fulde op til sit navn og rummer en lang stribe værdifulde smykker og klenodier. Samlingens perle er en 86-karat diamant, der er verdens femtestørste.

Knap så overdådig, men nok så spændende er Relikviesamlingen. Her findes, hvad der menes at have været profeten Muhammeds kappe, fane og sværd. For de muslimske besøgende er dette hellige genstande.

Topkapi-paladsets kulturhistorie og utallige skatte var en stærkt medvirkende årsag til, at dele af Istanbuls historiske bydel i 1985 blev optaget på Unescos Verdensarvsliste.