Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skærpede krav til nødhjælpsarbejdet rammer danske missionsselskaber til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærpede krav til nødhjælpsarbejdet rammer danske missionsselskaber

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) ønsker, at de organisationer, der får støtte fra Danida til det akutte katastrofearbejde, efter en tidsfrist på to år skal leve op til krav fra FN og EU. Kravene handler om kvalitet og gennemsigtighed i nødhjælpsarbejdet. På nuværende tidspunkt er det i Danmark kun Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, der har gennemgået godkendelsesprocessen - og processen kan betyde at de små missionsselskaber ikke vil kunne tage del i nødhjælpsarbejdet i fremtiden.

- Colourbox.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Udviklingsministeren ønsker mere professionelle nødhjælpsorganisationer. Det kan betyde, at færre missionsselskaber i fremtiden kan tage del i katastrofearbejdet

Når en katastrofe har fundet sted, kan for mange hjælpende hænder gøre mere skade end gavn. Fagfolk peger på risikoen for, at hjælpen ikke bliver effektiv nok, fordi indsatsen bliver svær at koordinere.

Derfor ønsker udviklingsminister Christian Friis Bach (R) en professionalisering af det danske nødhjælpsarbejde.

”Det er vigtigt, for vi taler om liv og død. Haiti var en dyr lærestreg. Der var over 1000 organisationer, der gerne ville hjælpe, og mange var uerfarne. Det blev et problem,” siger Christian Friis Bach.

Ministeren ønsker, at de organisationer, der får støtte fra Danida til det akutte katastrofearbejde, efter en tidsfrist på to år skal leve op til krav fra FN og EU. Kravene handler om kvalitet og gennemsigtighed i nødhjælpsarbejdet. På nuværende tidspunkt er det i Danmark kun Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, der har gennemgået godkendelsesprocessen, mens Dansk Røde Kors følger nogle tilsvarende retningslinjer.

Annonce
LÆS OGSÅ: "Gud har en plan med Afrika"

Flere mindre nødhjælpsorganisationer og missionsselskaber står derfor over for at skulle gennem en dyr og langvarig international certificering.

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U, er en af de organisationer. Uffe Torm, sekretariatsleder for DMR-U, forklarer, at organisationen årligt får to millioner kroner til akut katastrofearbejde. Pengene fordeles efter ansøgning til for eksempel Danmission, Dansk Europamission og Mission Afrika.

”Vi har kontaktet ministeriet for at få klarlagt konsekvenserne. Det vil koste uforholdsmæssigt meget at gennemgå processen, og det giver ikke mening i forhold til de beskedne midler, vi årligt får til nødhjælpsarbejde,” siger Uffe Torm, der mener, det vil være ærgerligt, hvis deres arbejde skal indskrænkes.

LÆS OGSÅ: "Vi gjorde bare det, vi skulle"

”Vi yder en allerførste førstehjælp, ofte inden for de første 24 timer efter at katastrofen er indtruffet. Vi kan nå ud i de fjerneste afkroge især i Afrika, fordi der i næsten alle landsbyer er en kirke. Det er vores fordel, at vi har kontakt til det kirkelige netværk, men selvfølgelig kan vi ikke erstatte de store organisationer i større katastrofesituationer, siger han.”

Kim Hartzner, generalsekretær i nødhjælpeorganisationen Mission Øst, vil begynde processen for at leve op til kravene fra FN og EU for blandt andet fortsat at kunne modtage humanitære bevillinger fra Danida, som i perioden 2007 til 2011 var på 56 millioner kroner.

”Fordi nogle organisationer er større end os, betyder det ikke, at de kan udføre arbejdet bedre. Det kan vi bestemte steder, hvor vi har været i mange år, og derfor har et indgående kendskab til området,” siger Kim Hartzner og henviser til lande i Østeuropa og Asien, hvor Mission Øst har koncentreret organisationens arbejde.

Ministeren ser dog ikke en sammenhæng mellem størrelse og reaktionstid. Han forventer, at det bliver de større organisationer, der deltager i de akutte kriser, men understreger, at der er plads til de mindre organisationer, der kan leve op til kravene.

Ifølge Peter Kjær Jensen, leder af uddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet, Master of Disaster Management, er professionaliseringen nødvendig.

”De små organisationer skal ikke udelukkes, for de kan være specialiserede inden for fagområder. Men vi skal ikke have små organisationer, der synes, det er synd for folk og derfor vil hjælpe uden at være specialiserede,” siger han.

Peter Kjær Jensen mener, at organisationerne i stedet skal se anderledes på hjælpearbejdet, så alle ikke yder en indsats på samme tid.

”Vi skal lære at sige til os selv, at det også er vigtigt at forsøge at forhindre katastrofer. Der er bestemt også brug for den forebyggende hjælp,” siger han.

anne.jensen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Megen tossegodhed og gode viljer

Nils Finn, publiceret d.28/01 12:31 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skærpede krav til nødhjælpsarbejdet rammer danske missionsselskaber
Det er en god ide at forsøge en kvalitetskontrol! Under arbejde i udlandet og i katastrofeområder, hvor store og små bistandsorganisationer ofte har gjort katastrofer endnu større gennem missioneren og manglende forståelse for lokalsamfundene.
Dertil målretter mange småorganisationer kun deres hjælpearbejde mod deres specifikke "frelste" smågrupper og ikke mod befolkningsgrupper som helhed.
Del Link

Kejsernes klæder

Gunver, publiceret d.29/01 05:16 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skærpede krav til nødhjælpsarbejdet rammer danske missionsselskaber
Det er meget muligt, at de profesionelle organisationer tilsyneladende gør det bedre, men det er faktisk bevist i Afrika, at de tiltag, der gøres af små organisationer, som f.eks missionselskaber, har en meget bedre,en mere langvarig effekt på de områder, de arbejder i, i forhold til f.eks Danida. I Afrika gælder det meget mere end det at være proffesionel. Store organisationer er meget dyre, små organisationer klarer sig med meget mindre,for de er idealister. Store organisationer drejer sig desværre ofte om gode jobs til en god løn.De professionelle har ikke den personlige kontakt eller indsigt og det er egentligt det, det drejer sig om i et land som Afrika, til begge sider.
Del Link

Mønten har to sider

Jens Chr., publiceret d.13/02 19:43 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skærpede krav til nødhjælpsarbejdet rammer danske missionsselskaber
Det er meget godt at arbejde med en kontinuerlig udvikling og forbedring af dansk nødhjælpsarbejde. De mange projekter bør give et stort og varieret erfaringsmateriale, som selvfølgelig må udnyttes til at evaluere og forbedre.

Men professionalisering bør ikke alene oversættes som faglig og økonomisk optimering, men der er i lige så høj grad brug for at 'professionalisere' den menneskelige kontakt og det lokalkendskab, som ofte kan få afgørende betydning for resultaterne.

En undersøgelse i 1990'erne af Danida-støttede projekter har vist, at de mindre kirkelige organisationer på tre områder lå langt bedre positioneret end de store organisationer og Danida selv. Det drejede sig om relevansen af den faglige kompetence (appropriate technology), integrationen med den lokale befolkning og erfaring med arbejdet i området (lang tids tilstedeværelse).

Det vil være topmålet af arrogance, hvis der med en politisk topstyring sigtes mod alene at styre efter programpakker, hvor alene de parametre, som de store organisationer er gode til, skal ligge til grund for bevillinger. Der vil være gode projekter, hvor kirkelige og lignende mindre organisationer har oplagte muligheder for at yde en kvalificeret indsats.

Der er i sådanne tilfælde tale om en langt højere - ofte mangedoblet - effekt pr. tilskudskrone, bl.a. på grund af ovennævnte forhold, samt at opstarts- og kapacitetsomkostninger er minimale. Men det er selvklart også således, at disse projekter naturligt vil være af væsentligt mindre størrelsesorden.

Men hold dog for Guds skyld - og langt mere for de nødstedte menneskers skyld - fast i nogle store puljer med mulighed for at støtte på denne måde.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​