Udviklingsministeren ønsker mere professionelle nødhjælpsorganisationer. Det kan betyde, at færre missionsselskaber i fremtiden kan tage del i katastrofearbejdet
Når en katastrofe har fundet sted, kan for mange hjælpende hænder gøre mere skade end gavn. Fagfolk peger på risikoen for, at hjælpen ikke bliver effektiv nok, fordi indsatsen bliver svær at koordinere.
Derfor ønsker udviklingsminister Christian Friis Bach (R) en professionalisering af det danske nødhjælpsarbejde.
”Det er vigtigt, for vi taler om liv og død. Haiti var en dyr lærestreg. Der var over 1000 organisationer, der gerne ville hjælpe, og mange var uerfarne. Det blev et problem,” siger Christian Friis Bach.
Ministeren ønsker, at de organisationer, der får støtte fra Danida til det akutte katastrofearbejde, efter en tidsfrist på to år skal leve op til krav fra FN og EU. Kravene handler om kvalitet og gennemsigtighed i nødhjælpsarbejdet. På nuværende tidspunkt er det i Danmark kun Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, der har gennemgået godkendelsesprocessen, mens Dansk Røde Kors følger nogle tilsvarende retningslinjer.
LÆS OGSÅ: "Gud har en plan med Afrika"Flere mindre nødhjælpsorganisationer og missionsselskaber står derfor over for at skulle gennem en dyr og langvarig international certificering.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U, er en af de organisationer. Uffe Torm, sekretariatsleder for DMR-U, forklarer, at organisationen årligt får to millioner kroner til akut katastrofearbejde. Pengene fordeles efter ansøgning til for eksempel Danmission, Dansk Europamission og Mission Afrika.
”Vi har kontaktet ministeriet for at få klarlagt konsekvenserne. Det vil koste uforholdsmæssigt meget at gennemgå processen, og det giver ikke mening i forhold til de beskedne midler, vi årligt får til nødhjælpsarbejde,” siger Uffe Torm, der mener, det vil være ærgerligt, hvis deres arbejde skal indskrænkes.
LÆS OGSÅ: "Vi gjorde bare det, vi skulle"”Vi yder en allerførste førstehjælp, ofte inden for de første 24 timer efter at katastrofen er indtruffet. Vi kan nå ud i de fjerneste afkroge især i Afrika, fordi der i næsten alle landsbyer er en kirke. Det er vores fordel, at vi har kontakt til det kirkelige netværk, men selvfølgelig kan vi ikke erstatte de store organisationer i større katastrofesituationer, siger han.”
Kim Hartzner, generalsekretær i nødhjælpeorganisationen Mission Øst, vil begynde processen for at leve op til kravene fra FN og EU for blandt andet fortsat at kunne modtage humanitære bevillinger fra Danida, som i perioden 2007 til 2011 var på 56 millioner kroner.
”Fordi nogle organisationer er større end os, betyder det ikke, at de kan udføre arbejdet bedre. Det kan vi bestemte steder, hvor vi har været i mange år, og derfor har et indgående kendskab til området,” siger Kim Hartzner og henviser til lande i Østeuropa og Asien, hvor Mission Øst har koncentreret organisationens arbejde.
Ministeren ser dog ikke en sammenhæng mellem størrelse og reaktionstid. Han forventer, at det bliver de større organisationer, der deltager i de akutte kriser, men understreger, at der er plads til de mindre organisationer, der kan leve op til kravene.
Ifølge Peter Kjær Jensen, leder af uddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet, Master of Disaster Management, er professionaliseringen nødvendig.
”De små organisationer skal ikke udelukkes, for de kan være specialiserede inden for fagområder. Men vi skal ikke have små organisationer, der synes, det er synd for folk og derfor vil hjælpe uden at være specialiserede,” siger han.
Peter Kjær Jensen mener, at organisationerne i stedet skal se anderledes på hjælpearbejdet, så alle ikke yder en indsats på samme tid.
”Vi skal lære at sige til os selv, at det også er vigtigt at forsøge at forhindre katastrofer. Der er bestemt også brug for den forebyggende hjælp,” siger han.
anne.jensen@k.dk