En glæde at hjælpe andre

Organdonorer skal have tak – ikke kontanter

Donation betyder gave, og det er en stor og smuk gave at give knoglemarv eller en nyre til en alvorligt syg medborger. Som omtalt i dagens avis var det netop det, Jens Henrik Lassen valgte at gøre, da han donerede sin ene nyre til en ven. Som han siger, så var det en gave at få lov at hjælpe, og der er ingen tvivl om, at nyren også var en gave for vennen.

Som mennesker bliver vi rigere og vokser, når vi får lov at give en gave uden at få noget igen, og det er derfor et skråplan at foreslå, at man skal have en kontant belønning som tidligere europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V) flere gange har advokeret for – senest på denne debatside i Kristeligt Dagblad i dag. Det må aldrig være udsigten til kolde kontanter, et stipendiat eller skattefradrag, der spiller ind, når man tager stilling til, om man vil melde sig til Donorregisteret, donere en nyre til en ven eller sige ja til at donere afdøde familiemedlemmers organer.

Det er sandt, som Karin Riis-Jørgensen beskriver, at alvorligt syge mennesker hvert år dør, mens de venter på et organ, der ikke kommer, ligesom det også er sandt, at nogle bliver så desperate, at de rejser til lande i Den Tredje Verden og køber den nyre, de ikke kan få i Danmark. Men svaret på den tragedie er ikke at indføre et marked af mere eller mindre lødig karakter herhjemme, hvor der uundgåeligt vil blive sået tvivl om donorernes motiver.

LÆS OGSÅ: Hans nyre blev til et nyt liv

Mange undersøgelser viser, at danskerne generelt er velvilligt indstillet over for organdonation, og det er dette positive udgangspunkt, der skal arbejdes videre med. I 2011 blev der foretaget flere transplantationer end nogensinde før, ventelisten blev kortere, og personalet blev endnu bedre til at udnytte de organer, der var til rådighed for transplantion.

Dertil kommer, at Donorregisteret voksede, og det er nu hver fjerde voksne i den erhvervsaktive alder, der har taget stilling og ladet deres beslutning registrere. Det er ganske flot, og det er denne stilfærdige, men positive udvikling, der er vejen frem.

LÆS OGSÅ: Organdonation bør belønnes. Det redder liv

En debat om, hvorvidt donorer skal have kontant belønning, eller om netop transplantioner skal forblive et af de få altruistiske områder i vores samfund, risikerer at skygge for den gode udvikling. Kroppe og organer er hverken handelsvarer eller reservedele, og det at modtage et organ er en gave – ikke en rettighed – og som sådan skal det betragtes. Hvis man reducerer organdonation til et spørgsmål om kontant betaling, fratager man samtidig såvel giver som modtager muligheden for at give og være taknemmelig. Vi skal være et samfund, hvor vi giver, når andre har behov, og ikke et, hvor vi kræver ind for at hjælpe.

kdh