Mere religiøs diskrimination. Hvad gør de katolske jenser?

Artiklens overskrift rammer – uden at det sandsynligvis er tilsigtet – lige ned i centrum af en problemstilling, som mig bekendt aldrig har været debatteret: Hvad gør man som dansk katolsk soldat, når man ønsker gejstlig betjening og hjælp?

Som det fremgår af hærprovstens udtalelser, skal ”soldaterne naturligvis have mulighed for at høre Guds ord, modtage sakramenterne, bede et fadervor sammen og få lyst Guds velsignelse som den måske sidste kirkelige handling, de oplever i deres liv”.

I DEN sammenhæng er det naturligvis først og fremmest muligheden for at modtage kirkens sakramenter, der volder vanskeligheder for en katolsk soldat. Personligt ville jeg i hvert fald som soldat vær meget utryg ved ikke at kunne modtage den hellige kommunion under tjenesten, samt ikke mindst da – situationen in mente – de syges salvelse (den sidste olie).

Jeg er naturligvis helt og holdent klar over, at langt de fleste soldater er medlemmer af folkekirken, men det berettiger vel ikke til, at den feltpræsteordning, som staten har etableret og sanktioneret, også skal diskriminere et religiøst mindretal?

Et mindretal, som vel at mærke også tjener den selv samme stat, og som sågar er rede til at ofre livet for denne stat!

Jørn Arpe Munksgaard,
medlem af ”Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark”,
Rosenvænget 26, Rødekro