Rigmandsreservat De store lystyachter ligger tæt i havnen i Budva i Montenegro, mens hoteller popper op som paddehatte i bjergene omkring byen. Meget liberale investeringsregler har trukket formuer til det lille balkanland
De ligger side ved side. Der er mange af dem, og de er store – omtrent som et mindre parcelhus i et almindeligt dansk forstadskvarter.
Men vi er langt fra Danmark, og de små ”parcelhuse” er de store lystyachter, der har indtaget havnen og nu vuggende skygger for den egentlige seværdighed, den gamle venetianske bydel i Budva i den tidligere jugoslaviske republik Montenegro.
LÆS OGSÅ: Sultanernes pragtpaladsBådene er en håndgribelig manifestation af de store pengemængder, der er strømmet ind i det lille bal-kanland efter selvstændigheden fra Serbien i 2006. Modsat andre lande stilles der i Montenegro ikke mange spørgsmål til, hvor de udenlandske penge kommer fra – bare der er nok af dem. Eller med landets tidligere premierminister og præsident Milo Djukanovics ord: ”Dette er ikke et sted for middelmådige investeringsprojekter”. Og pengene flyder da i den grad også ind i landet – især fra den slaviske storebror Rusland.
Således er vejen mellem de smukke kystbyer Kotor og Budva plastret til med skilte på russisk for hoteller, byggeprojekter, eksklusive restauranter, ja, såmænd også for en lokal russisksproget radiostation.
Og selvom Montenegro med alle indhak, bugter og fjorde medregnet kun har 293 kilometer vandkontakt mod for eksempel Danmarks 7314 kilometer, så forstår man godt de nyrige russiske oligarker. For ikke blot er investeringsklimaet venligt, Montenegros del af Adriaterhavskysten, hvor bjergkæden Dinariderne nærmest styrter sig ned i det turkisblå hav, er nok den smukkeste – og mest dramatiske – del af det vestlige Balkans kystområde.
Eller som den britiske digter lord Byron skrev tidligt i det 19. århundrede, her findes ”den smukkeste sammensmeltning af land og hav”. Læg dertil en perlerække af smukke og velbevarede byer, som den italienske bystat Venedig enten byggede eller udvidede voldsomt i sin storhedstid.
Budva er netop en af disse byer – men det er nu ikke, fordi byen har én ultimativ seværdighed, der bare skal ses. Oplevelsen i Budva, når man har lagt rigmandsbådene bag sig og går rundt inde bag bymuren, er netop bare at gå rundt og fortabe sig i de kringlede gyder, der nogle gange ender blindt – andre gange ender med en uovertruffen udsigt over Adriaterhavet. Og jo, her er da et par museer, men de er nu ikke noget at skrive hjem om.
På den måde kan Budva hverken konkurrere med selve Venedig eller den noget større venetianske by Dubrovnik i Kroatien – eller for den sags skyld Kotor længere oppe ad den montenegrinske kyst. Kotor, der ligger i bunden af Sydeuropas største fjord, er med på Unescos Verdensarvsliste og ligger ved det mørke Lovcen-bjerg, der har givet Montenegro sit navn.
Men Budva er centrum for den hastigt voksende montenegrinske turistindustri, der entydigt er rettet mod rige turister. Var det for eksempel noget med en overnatning på den lille ø Sveti Stefan fem kilometer syd for Budva? Det tidligere fiskersamfund er nu ét stort hotel, hvor priserne begynder ved 700 euro (5200 kroner) for de billigste værelser – ja, altså pr. nat.
Den slags spektakulære luksusprojekter er utvivlsomt en medvirkende årsag til, at alle større rejsemagasiner i de senere år har haft Montenegro højt placeret på deres lister over steder, der bare må besøges. Og rejsefolket har lyttet: Med 1,3 millioner turister, heraf en fjerdedel russere, i de første ni måneder af 2011 var turistmængden 10 procent højere end året før.
Og som turist kan man heldigvis være ligeglad med, at eks-premierminister Milo Djukanovic har været efterforsket af italiensk politi for storstilet cigaretsmugling, at mange af de udenlandske penge i Montenegro er af yderst tvivlsom oprindelse, og at en EU-statusrapport i 2009 konstaterede, at ”korruption er vidt udbredt” og ”et stort problem”. For på trods af en efterhånden voldsom mængde af hoteller på bjergsiderne er her stadig smukt – og som Djukanovic glædestrålende og med adresse til et kendt fransk rigmandsreservat konstaterede i efteråret 2010, da planerne om (endnu) en stor lystbådehavn, denne gang i byen Tivat, blev præsenteret: ”Det her er bedre end Saint-Tropez”.
andreasen@k.dk