De private kreditorer slår sig i tøjret, men hvor banker og forsikringsselskaber sædvanligvis vil acceptere en forhandlingsløsning, har gribbefondene ingen interesse i en aftale. Deres mål er at få så meget af gælden som muligt indfriet ved at gå til domstolene i håb om fortjenester, der overstiger investeringen flere hundrede gange.

”Det ser mere og mere ud til, at flere af investeringsfondene ikke er de oprindelige kreditorer, men opkøbte den græske gæld billigt, efter at finanskrisen brød ud i den hensigt at tjene penge på krisen,” siger Tim Jones, talsmand for Jubilee Debt Campaign, en sammenslutning af internationale og kirkelige hjælpeorganisationer, som har argumenteret for gældslettelse til verdens fattigste lande.

Adskillige lande i Afrika og Sydamerika, som har været gennem betydelige gældskriser siden 1980’erne, har stiftet bekendtskab med gældsspekulanterne.

I 2000 vandt den amerikanske investeringsfond Elliot Associates, en af de største gældsinvestorer, en sag mod Peru. Elliot havde opkøbt peruansk statsgæld for 11 millioner dollar, men endte med at indkassere 400 gange mere, inklusive ekstra renter og dækning for sagsomkostningerne.

Senest har den amerikanske spekulationsfond FG Hemisphere lagt sag an mod Den Demokratiske Republik Congo med et krav om 100 millioner dollar for gældsbeviser, som fondet angiveligt har købt af Bosnien.

Andre har forsøgt at få Argentina til at punge ud med store summer for gæld, som investorerne opkøbte i kølvandet på den argentinske finanskrise i 2001. De er gået til amerikanske domstole, blandt andet for at få lov til at beslaglægge og sælge Argentinas ambassade i USA.

International Institute of Finance, som repræsenterer Grækenlands private kreditorer i forhandlingerne om gældslettelse, melder om fremskridt i diskussionerne.

”Men meget tyder på, at visse spekulationsfonde forsøger at forhindre en aftale om den græske gæld,” siger Tim Jones fra Jubilee Debt Campaign.

bpedersen@k.dk