Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny S-leder skaber håb til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny S-leder skaber håb

0Stefan Löfven har været medlem af Socialdemokra-terne i 40 år. –

- Rikard Stadler/Demotix/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

De svenske socialdemokraters nye leder Stefan Löfven be-skrives som den kompetente leder, partiet har brug for

Et enigt ja drønede i går middag igennem Socialdemokraternes hovedkvarter i Stockholm, da Stefan Löfven officielt blev valgt til partileder. Foran en lysende rød væg og to bannere med partiets rose-symbol modtog han blomsterbuketter og stående klapsalver. Den 54-årige tidligere svejser har de seneste seks år været formand for den store fagbevægelse IF Metal, og han er partiets første leder med fagforeningsbaggrund. I sin første tale sagde den nye partileder, at han vil sætte fokus på at skabe flere job i Sverige.

”Min største udfordring bliver inden for arbejdsmarkedspolitikken og at satse på bedre forskning og udvikling. Jeg ved, at vores land efterspørger socialdemokratisk politik. Det er ikke politikken, folk har vendt sig fra, men vi har ikke været tilstrækkeligt tydelige omkring vores budskaber,” sagde Stefan Löfven.

Löfven er adoptivbarn og levede sine første 10 måneder på børnehjem. Han meldte sig ind i Socialdemokraterne som 13-årig, og som ung tillidsmand vandt han sin første fagforeningssejr om at få borde og stole til medarbejdernes frokostpause på den fabrik, han arbejdede på som svejser.

I avisernes lederartikler regner superlativerne ned over Stefan Löfven, som beskrives som pragmatisk og sympatisk. Samtidig betegnes han som stålsat, når det gælder svære spørgsmål. Svenska Dagbladet skriver, at han har høj integritet og et godt omdømme, mens Expressen kalder ham ”femstjernet arbejderklasse.”

Annonce
”Han er fagforeningsmand helt ind til benet. Specielt den vigtige arbejdsmarkedspolitik er et område, hvor partiet har trådt vande i årevis, og her er Löfven i sit rette element,” skriver avisen på lederplads.

Valget af Löfven er et traditionelt, men også fornuftigt valg, mener lektor i statskundskab ved Stockholms Universitet Jenny Madestam.

”Han kan bruge sin erfaring fra fagforbundet til at se udfordringer fra nye vinkler. Han er ikke levebrødspolitiker, men har en tydelig forankring i de socialdemokratiske idéer og en stærk troværdighed i kraft af sine 40 år i partiet,” skriver hun i et debatindlæg på tv-kanalen SVT internetside.

Jenny Madestam pointerer, at Löfven som fagforeningsmand har stået uden for de stridigheder, der de seneste år har lammet partiet.

”At stå uden for konflikter er en grundforudsætning for at kunne lede Socialdemokraterne ud af partiets værste krise siden partiet 1917.”

barslev@k.dk

INTERNATIONAL DEBAT SIDE 15

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​