Socialdemokratisk krise i Sverige stikker dybere end lederproblemer

Der forsøgte de frem til torsdag at blive enige om, hvordan den nye leder skulle findes. Diskussionen gik på at vælge mellem en kort proces, hvor partiledelsen foreslår en person, som medlemmerne skal stemme om, eller en længere proces, hvor kandidater søger støtte på rejser rundt i landet før en ekstrakongres.

Det endte med førstnævnte alternativ, og i går blev Stefan Löfven præsenteret som ledelsens kandidat. Den 54-årige formand for fagforbundet Metal betegnes som en kompetent og engageret person, der er vellidt i partiet. Valget af ham har mødt stor opbakning i partiet, men hans popularitet alene kan ikke redde partiet op af den dybe krise, det befinder sig i.

Det mener professor i statskundskab ved Göteborg universitet Ulf Bjereld, der har forsket i Socialdemokraterne og er bestyrelsesmedlem i partiets kristne underafdeling.

LÆS OGSÅ: Ny S-leder skaber håb

”Socialdemokraterne voksede frem samtidig med industrisamfundet, men det er en anden situation, vi er i nu. Der er desperat brug for fornyelse, og det er tydeligt, at partiet er i panik. Lederne har været for dårlige til at møde nutidens udfordringer, og de har i stedet kigget nostalgisk bagud. Derfor er de blevet overhalet af den borgerlige side. Der er skræmmende mangel på visionære idéer,” siger Ulf Bjereld.

Han er ikke alene om at mene, at partiet befinder sig i en eksistentiel krise. Partisekretær Karin Jämtin, der har den øverste position i partiet lige nu, fastslår, at det er Socialdemokraternes værste krise nogensinde. En af de vigtige udfordringer, der er blevet nævnt, er at samle partiets forskellige fløje. Socialdemokraterne har altid været et parti med store indbyggede ideologiske forskelle. Magtfulde ledere som Olof Palme og Göran Persson formåede at udglatte uenighederne og samle partiet, men de seneste to ledere, Mona Sahlin og Håkan Juholt, har ikke formået at samle medlemmerne. Det har betydet, at der igennem de seneste fem år har været mange udmeldinger fra enkeltstående medlemmer, som ikke har været i tråd med partiets officielle holdning. Den borgerlige regering under statsminister Fredrik Reinfeldt har samtidig vokset sig stærk og har, siden den tiltrådte i 2006, fået sat privatisering af velfærdstjenester på dagsordenen.