Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præster tvinges til at udskifte computere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præster tvinges til at udskifte computere

Det koster folkekirken mellem 4,6 og 6,6 millioner kroner at udskifte præsters computere hvert tredje år. Det er uforståeligt, at man får en afvisning, når man vil beholde den gamle computer, siger flere præster, Kristeligt Dagblad har talt med.

- Colourbox.com

Emneord for denne artikel

internet | præster | kirkeministeriet | computer | Langballe | IT
flexblock
41 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Folkekirkens præster får ny computer hvert tredje år og kan ikke sige nej. Det koster kirken millioner. Spild af penge, siger præster

Er det rimeligt, at præster i folkekirken tvinges til at skifte computere hvert tredje år?
 
For Hørups sognepræst Agnete Raahauge gav det ingen mening at skulle udskifte arbejdscomputeren efter tre år. Den gamle fungerede fint, ifølge præsten.

Kirkeministeriet har imidlertid den ordning, at præsternes computere skal skiftes hvert tredje år. Hun ville lige så gerne have beholdt den gamle, men det kunne ikke lade sig gøre, lød det.

”Jeg har ikke brug for en ny computer så ofte. For sådan nogle som mig og sikkert mange andre præster, der bruger computeren til at skrive prædikener på og til kirkebogsføring, virker det temmelig overflødigt,” siger hun og påpeger, at folkekirken har brug for at spare penge:

”Mine egne stikprøver viser, at den overvejende årsag til, at folk melder sig ud af folkekirken, er kirkeskatten. Det er ganske tankevækkende, at en del af kirkeministeriets økonomi er bestemt af it-industrien, og at vi skal køre med et så dyrt system.”

Det koster folkekirken mellem 4,6 og 6,6 millioner kroner at udskifte præsters computere hvert tredje år. Det er uforståeligt, at man får en afvisning, når man vil beholde den gamle computer, siger flere præster, Kristeligt Dagblad har talt med.

”Spild af penge,” siger sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Christian Langballe. Sognepræst Jesper Bacher tilføjer, at der ”er mere presserende ting at bruge penge på”.

Men ifølge Kirkeministeriets it-chef Torben Stærgaard er det nødvendigt med en udskiftning hvert tredje år – af hensyn til præsternes behov for en effektiv computer og af hensyn til sikkerheden.

”Der kommer løbende sikkerhedsopdateringer til computerne, og som tiden går, holder leverandørerne op med at lave opdateringer til gamle styresystemer på computerne. Præster behandler personfølsomme oplysninger, så sikkerheden skal være i orden. Folkekirken er en moderne arbejdsplads, og vi følger en helt normal standard,” siger han.

Men den forklaring vækker undren hos forskningsleder, lektor og ph.d. ved Handelshøjskolen i København (CBS), Jens Kristian Elkjær-Larsen:

”Det lyder underligt, at man bliver nødt til at udskifte computeren hvert tredje år for at sikre mod virus og hacking. Man behøver ikke nødvendigvis at udskifte hele computeren, men bare sikkerhedsprogrammer, som man løbende kan opdatere.”

Sognepræst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen er glad for, at computerne udskiftes hvert tredje år:

”Jeg synes ikke, det er ekstravagant. Jeg har oplevet, hvor langsomme de kan blive efter ganske få år, og det er en plage og spild af arbejdstid.”

johansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ejendommeligt

Per Erik Rønne, publiceret d.28/01 14:30 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Nu fremgår det ikke hvilke maskiner, kirkeministeriet har bestemt at præsterne skal køre med, men mon ikke de er Windows-baserede?

Nu bruger jeg som regel selv Mac, hvor jeg kører Lion på en efterhånden 5 år gammel MacBook. Den kører uden sikkerhedssoftware, da den ellers ville køre for langsomt. Og når der samtidig reelt ikke er sikkerhedsmæssige problemer på Mac, er der ingen grund til at køre det.

Men på en enkelt maskine kører jeg Windows. XP Pro, der efterhånden er 11 år gammel. XP bliver dog stadig sikkerheds-opgraderet af Microsoft, lige som jeg abonnerer på et anti-virusprogram fra BullGuard.

Ja, selv om firmaer jævnligt opdaterer deres udstyr, er der rigtig mange firmaer der stadig kører med XP.

Jeg ser slet, slet ingen grund til at udskifte maskinerne hvert tredje år. Medmindre de er defekte.
Del Link

Sv. Ejendommeligt

shansen4, publiceret d.28/01 14:55 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Per Erik Rønne skrev:
Nu fremgår det ikke hvilke maskiner, kirkeministeriet har bestemt at præsterne skal køre med, men...


Uha, jeg bruger selv en gammel og efterhånden meget langsom maskine, som jeg bedst kan lide, uanset at jeg har en nyere.
Men i sin tid i folkeskolen var der det problem, at vi fik nogle maskiner; så måtte vi selv finde ud af installationer, vedligeholdelse, programmer osv. Det er år tilbage, så forholdene kan have ændret sig, men der kan også være lignende forhold i folkekirken.
Hvis der skiftes ud hvert tredie år, hvem er så den EDB-ansvarlige? Den sikkerhedsansvarlige? Er det præstens maskine eller er det kirkens? Kan de følsomme personlige data ligge på en maskine i præstens hjem, hvor der måske også kan skrives prædikener, spilles eller laves andet personligt?
Det fremgår jo ikke, så umiddelbart virker artiklen som en anklage mod den nye regering, som vel bare fortsætter den gamles strategi.
For mig at se, burde personfølsomme og kirkelige emner ligge på en "kirkemaskine", som var under tilsyn og ansvar af en sagkyndig fra ministeriet. Om præsten bruger en computer hjemme privat, må være dennes problem. Hvis folkeskolelærere får udleveret en tjenestecomputer med vedligeholdelse osv. bør præster have samme mulighed.
Så er der sognenes hjemme sider, som gør stor nytte. Hvordan er ansvaret her?
Søren Hansen
Del Link

Sv. Ejendommeligt

Agneta, publiceret d.28/01 15:29 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Forstår ikke helt Søren Hansens kommentar: Så er der sognenes hjemme sider, som gør stor nytte.??

i øvrigt:
Præsters og provstiers computer er mærket med "tilhører Den Danske Folkekirke". Alle disse computer kører på "kirkenettet", som er under tilsyn af kirkeministeriet. Alle præster og provstier har en speciel sikker internetadgang som der IKKE må sættes andre "ikke kirkenet" pc-er til. Gør man det, slukker kirkeministeriet for netadgangen til kirkenet. Præster og provstier er deres egne IT-supporter i det daglige, dog er der IT-kontoret man kan ringe til hvor dygtige it-supporter sidder klar med assistance.
Udskiftningsintervallet blev sidste år sat ned fra 4 år til 3 år, og tro mig; efter 3 år trænger maskinerne til at blive skiftet ud!! Hvorfor skal vi arbejde med maskiner som er så gamle og langsomme at man ikke kan have både Outlook og Excel åben samtidig, så går maskinen i sort?
Del Link

Sv. Ejendommeligt

Lars J. Helbo, publiceret d.28/01 17:46 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Agneta skrev:
Hvorfor skal vi arbejde med maskiner som er så gamle og langsomme at man ikke kan have både Outlook og Excel åben samtidig, så går maskinen i sort?


Det har ikke nødvendigvis noget med computerens alder at gøre - i den forstand ;-)

Hvis maskinen "bliver langsom", som du beskriver her, så skyldes det enten, at den ikke bliver ordentligt vedligeholdt. I så fald vil den nemlig med tiden "sande til" i gamle midlertidige filer. Så vil en grundig oprydning kunne løse problemet. Det kan også skyldes, at Windows med sine stadige opdateringer hele tiden stiller større krav til hardwaren. Da Windows XP i sin tid kom frem kunne det køre med 128 MB RAM. Hvis man nu installerer Windows XP med alle opdateringer, så kan det IKKE køre med 512 MB.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at maskinen skal skiftes ud. Det betyder blot, at der skal monteres lidt mere RAM - nemt og billigt.
Del Link

Præster tvinges til at udskifte computere

pha, publiceret d.28/01 18:22 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Lars J. Helbo skriver: "Men det betyder selvfølgelig ikke, at maskinen skal skiftes ud. Det betyder blot, at der skal monteres lidt mere RAM - nemt og billigt."

ja, men det kan kirkeministeriets IT-support jo ikke klare pr. telefon eller pr. fjernkontrol. Derfor siger de altid til præsterne, at "du trænger sandelig til at få udskiftet din computer" - og med den ordning, at præster har KRAV på en ny pc hvert 3. år (på kirkens budget) så er det et tag-selv-bord uden sidestykke. Mange præste-computere kunne sikkert køre både 5 og 6 år uden problemer, hvis de blev behandlet korrekt.

Min erfaring er, at stort set ingen præster eller kordegne formår at rydde op på deres egen pc, eller køre nogen former for automatiske kontroller - jeg har faktisk kendskab til en præst, som ikke engang slukkede for sin pc når hun gik i seng, men lod den køre 24/7. Det at lukke pc-en (på korrekt måde) giver også en mindre "oprydning", men det ved mange ikke.

Der kan også være problemer med at åbne vedhæftede filer, hvis de er lavet i nyeste office-version, men det kan afbødes ved at den afsendende part gammer dem i en lidt ældre version inden afsendelse - men igen, det fatter mange præster ikke en disse af. Så hellere kræve en ny pc med nyeste programmer og lade menighedsrådet betale, for det skal de jo.
Del Link

Sv. Præster tvinges til at udskifte computere

Agneta, publiceret d.28/01 19:11 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
PHA skrev:
Lars J. Helbo skriver: "Men det betyder selvfølgelig ikke, at maskinen skal skiftes ud. Det...

Nej det siger IT-kontoret bestemt ikke. De følger de helt klare regler som findes. Jeg overtog en pc som var fuldstændig håbløs og måtte pænt vente til den var 4 år gammel og skulle udskiftes.

Desuden, udskiftning af pcér belaster ikke kirkekasserne, ny-anskaffelser gør - men det er vel også kun rimeligt.
Det er sikkert rigtigt at en hel del præster ikke har den store kendskab til vedligeholdelse af computer, men det er jo heller ikke det de er uddannet til.
Del Link

Sv. Ejendommeligt

Agneta, publiceret d.28/01 19:14 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Lars J. Helbo skrev:
Agneta skrev: Hvorfor skal vi arbejde med maskiner som er så gamle og langsomme at man ikke kan...


Lars; tror du har helt ret i at alle stadige opdateringer gør at maskinen efterhånden bliver langsom. Montering af mere RAM - ja det skal man så selv sørge for at finde ud af hvordan det gøres....:-)
Del Link

Sv. Præster tvinges til at udskifte computere

pha, publiceret d.28/01 20:09 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Agneta skriver: "Nej det siger IT-kontoret bestemt ikke"

Jo det har jeg selv været vidne til.

og: "Desuden, udskiftning af pcér belaster ikke kirkekasserne, ny-anskaffelser gør - men det er vel også kun rimeligt"

jo det gør, regningen for udskiftning sendes til det enkelte sogn. Jeg har netop idag set på "Den digitale Arbejdsplads", hvad en ny computer til en af vore præster koster os. Hvem skulle ellers betale for at en ny computer sendes til præsten?

og: "Det er sikkert rigtigt at en hel del præster ikke har den store kendskab til vedligeholdelse af computer, men det er jo heller ikke det de er uddannet til"

hvis man kun skal kunne det man er uddannet til, så ville det se sløjt ud i DK. Præster bør ligesom andre på arbejdsmarkedet tilegne sig viden om IT - måske bør det være et krav fremover.

du skriver til Helbo: "Montering af mere RAM - ja det skal man så selv sørge for at finde ud af hvordan det gøres....:-)"

nej, det tror jeg bestemt ikke du må. Det har IT-kontoret vist eneret på.
Del Link

Sv. Præster tvinges til at udskifte computere

David, publiceret d.28/01 20:29 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Agneta skriver
Det er sikkert rigtigt, at en hel del præster ikke har det store kendskab til vedligeholdelse af computer, men det er jo heller ikke det, de er uddannet til


Det er nok de færreste, der er uddannet til at vedligeholde en computer, men det kræver ikke, at man har det store pc-kørekort for at kunne gøre det. For at undgå at computeren kører langsomt, skal harddisken regelmæssigt ryddes op og defragmenteres og begge funktioner findes under alle programmer/tilbehør/systemværktøjer. Det kan enhver præst finder ud af, hvis de vil!
Del Link

Hvor er seriøsiteten?

Gert, publiceret d.28/01 21:20 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster tvinges til at udskifte computere
Det er underligt så mange "eksperter", der ved alt om at forsyne mere end 3000 medarbejdere med velfungerende IT-udstyr.
Blot et par enkelte sagliggørende kommentarer.
Tidligere blev IT-udstyr produceret mhp. mindst 4 års holdbarhed. I dag er pc-er fremstillet mhp. 3 års holdbarhed. Derfor vil firmaerne, som sælger pc-er til fx. kirkeministeriets it-kontor kun servicere disse pc-er i 3 år. Og det har i de senere år kunnet konstateres, at mellem 10 og 25% af pc-erne fejlrammes i det 4. år. Det har medført et stort antal præster og andre medarbejdere, som har måttet vente dage på en ny pc. Alene tabt arbejdstid kan derfor let betale, at man sidste år gik fra at skifte pc-erne ud hvert 4. år til at skifte dem hvert 3. år.
Hertil kommer naturligvis gevinsten ved opdateret it-udstyr, som også magter de medarbejderes behov, som laver kreativt undervisningsmateriale, kirkeblade og andet, som stiller store krav til udstyret.
Jeg står derfor gerne ved, at jeg på præsternes vegne har medvirket til i IT-styregruppen at ændre udskiftningscyklussen for pc-erne til at være 3 år.
Venlig hilsen
Sognepræst Gert Nicolajsen
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​