Forsker: Flere skal i kirke ved livets overgange

”Man skal holde tungen lige i munden, så man fastholder, at gudstjenesten i sin kerne og røde tråd er bundet til den kristne røde tråd og ikke bliver en slags fejring af livet i stedet for. Det er ikke vores livshistorie, der skal sætte dagordenen for kirkens gudstjenesteliv, men den kristne historie,” siger han.

Jens Kvist, der er sognepræst i Aabenraa Sogn, er betænkelig ved det stigende antal særgudstjenester, men accepterer, at de er en realitet, så længe de ikke tager overhånd. Han advarer dog mod at lægge for meget vægt på antallet af kirkegængere.

”Der er gået lidt for meget seertal i gudstjenester, og det kan let komme til at handle mere om, hvor mange der kommer, end hvad de kommer for,” siger han.

Tilknytningspunkter mellem folk og kirke, som lejlighedsgudstjenester kan være et eksempel på, er en god ting, mener Peter Tingleff, sognepræst i Karlslunde Strandkirke. Men han lægger samtidig vægt på, at kirken skal ud at gøre en forskel i lokalsamfundet.

”Når vi får at vide, at der er nogen i lokalsamfundet, der har fået et barn, støtter vi op om dem ved, at 10-20 familier på skift laver aftensmad til dem. Det markerer også en overgang i livet, men det er et fællesskab, som tager ud og møder folk lige dér, hvor de er,” siger han.

Og folkekirken er nødt til at spille på alle tangenter for at møde befolkningen, mener Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet:

”Jeg tror, vi fremover vil se, at folkekirken vil tilbyde flere former for aktiviteter for at tilpasse det kirkelige rum til alle typer af mennesker med hver deres behov og på de tidspunkter, der passer dem.”