Det er nu, der skal kommunikeres

I KirkeWeb arbejder vi i det daglige med kommunikation og kan derfor ikke lade være med at se hele problemstillingen i et kommunikationsperspektiv, vel vidende at det ikke er det eneste relevante perspektiv. I vores kontakt med landets kirker oplever vi ikke, at det grundlæggende er mangel på eksistensberettigelse, der er problemet. Kirkerne sprudler som regel af liv, idéer, aktiviteter og engagement. Problemet er oftere at få idéerne og engagementet bredt ud og formidlet til de af sognets beboere, der ikke så ofte sætter deres ben i kirken.

Menighedsrådsvalget er en oplagt anledning til at stoppe op, se kirkens kommunikation efter i sømmene og stille hinanden nogle spørgsmål: Er vi i kontakt med dem, vi gerne vil i kontakt med? Når vores informationer ud til de relevante målgrupper? Er der kommunikationskanaler, vi skal gå væk fra, og andre, som vi skal tage i brug? Har vi afsat de rette mængder af tid og ressourcer til at varetage kirkens kommunikationsopgaver?

Det er nu, man skal tage disse spørgsmål op i menighedsrådet, for det er nu, kommunikationen skal på plads, hvis man vil være klar til efterårets menighedsrådsvalg. Helt konkret kan man overveje at sætte ovennævnte spørgsmål på dagsordenen ved det kommende menighedsrådsmøde og bruge dem som udgangspunkt for en god diskussion om, hvad der er vejen frem for kirkens kommunikation.

Vi vil ikke påstå at kende alle svarene på de spørgsmål, som vi har stillet, og hvad der er sandt i et sogn kan være forkert i et andet. Man er nødt til at tage en række forhold i betragtning, blandt andet sognets alderssammensætning, medievaner og forhold til kirken. For ikke at kommunikere i blinde må man kende sin målgruppe.

Alligevel vil vi som web-talsmænd tillade os at udfordre til nytænkning og spørge, om det er nu, at noget af kirkens kommunikationsbudget skal flyttes fra de trykte medier til hjemmesider og andre internetaktiviteter? Og er det nu, at man skal overveje at opkvalificere præster, kordegne, sognemedhjælpere og frivillige, så de bliver bedre klædt på til at gøre brug af internettets muligheder i den kirkelige kommunikation? Ja, er det måske ligefrem tiden at ansætte en kommunikationsmedarbejder eller afsætte timer hos det eksisterende personale til disse kommunikationsopgaver?

Vi mener ikke, at internettet helt skal erstatte husstandsomdelte tryksager eller kirkeblade, men vi tror, at kirkebladet mange steder med fordel kan slankes eller erstattes af en løbeseddel eller en stor annonce i lokalavisen, hvorfra sognets beboere kan ledes videre til opdaterede informationer, historier og billeder på kirkens hjemmeside. Og de penge, man sparer på den manøvre, kan så oplagt bruges på at forbedre hjemmesiden, etablere nyhedsmail og oprette sms-tjenester.

De sociale medier kan også overvejes. Kirkeminister Manu Sareen (R) var i november sidste år ude at foreslå et reklamefremstød via Facebook for at få flere til at stille op til dette års menighedsrådsvalg, og vi kan kun bakke op om den idé. Men det skal gøres klogt og med målgruppen for øje, da en Facebook-side langtfra løser alle problemer. Man må lokalt og i Landsforeningen af Menighedsråd spørge sig selv, hvem det er, man vil nå, og hvordan man kommer i kontakt med dem.

Grundlæggende tror vi, at den store indsats skal gøre i sognene. Det er ikke landsdækkede busreklamer, der skal redde stemmedeltagelsen ved det kommende valg. Sådanne initiativer kan være udmærkede for en gang imellem at hejse flaget for folkekirken, men den kommunikation, der skal trække folk til valgurnerne, må foregå lokalt i sognene.

Det er i det lokale sogn, at danskerne oplever folkekirken, når deres barn bliver døbt og konfirmeret, eller når man sender dem af sted til minikonfirmationsundervisning, spejder, kirkekor, skolegudstjeneste og så videre. Det er også her, man bliver viet eller får sine forældre begravet, og man sætter måske også pris på at tage del i kirkens koncerter, foredragsaftener og – ikke at forglemme – højtider.

Derfor er det også kun i det enkelte sogn, at man for alvor har mulighed for at engagere mennesker til at stille op til valget eller til at sætte et kryds. Det er ikke altid, at folk føler tilhørsforhold til den store folkekirke, men mange har et forhold til den lokale kirke. Og kommunikerer kirken via de rigtige kanaler på en alsidig måde og med de nødvendige ressourcer i ryggen, har den mulighed for at skabe nyt engagement og vække det, der allerede findes.

Hjemmesiden og de sociale medier er nye kanaler, der kan tages i brug. Kirkebladet er en gammel kanal, der måske skal genovervejes mange steder. Og derudover er der en række lokalt bestemte sammenhænge, hvor kirken skal huske at kommunikere om menighedsrådsvalget, og hvor det ofte er den personlige kontakt, der skal skabe in-teressen. Selvom internettet kan bruges til meget, kan det aldrig erstatte den fysiske kontakt mellem mennesker, heller ikke når det gælder om at skabe interesse for et menighedsrådsvalg.

Det er ikke sandsynligt, at hovedparten af de valgberettigede kommer på gaden til årets menighedsrådsvalg, eller at der bliver kampvalg i de fleste sogne. Men kunne man løfte stemmeprocenten til 25, undgå omvalg på grund af for få opstillede og hæve antallet af kampvalg på landsplan, vil det være en klar forbedring i forhold til valget i 2008.

Derfor opfordrer vi de lokale menighedsråd og Landsforeningen af Menighedsråd til at tænke nyt og ambitiøst – og til at handle nu.

Christian Steffensen er direktør og grundlægger af KirkeWeb. Peter Fischer-Nielsen er kommunikationschef i KirkeWeb