Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den muslimske perle i det kristne Spanien til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den muslimske perle i det kristne Spanien

I 1984 blev Alhambra optaget på Unesco’s liste over verdens kulturarv. –

- Jens Ulrich Pedersen.

Kommenter Hold mig opdateret

Efter en halv snes års restaurering vender de 12 marmorløver om få uger tilbage til deres vante plads i Løvepatioen i Alhambra. Dermed kan det muslimske palads, som mange mener burde tælles blandt verdens vidundere, igen stråle i al sin æstetiske glans. Kristeligt Dagblad har besøgt ”den røde borg” i Granada, der er blevet Spaniens største turistmål

”Den største bedrøvelse i denne verden er at være blind i Granada!”

Sikkert ingen, der har besøgt den sydspanske by, kan være uenig i det lokale mundheld. For selvom duften af jasmin og lyden af kilder og fontæners rislen hører med til det sanselige helhedsindtryk, sætter Alhambrapaladsets skønhed sig så fast på nethinden, at mange gerne kommer igen.

LÆS OGSÅ:
To religioner under samme tag

Som den franske forfatter Alexandre Dumas skrev: ”Jeg er begyndt at tænke, at der findes en større glæde end at besøge Granada, nemlig den at vende tilbage.”

Og der vil være god grund til besøg eller genbesøg. For inden for kort tid bliver Alhambras kendte Løvepatio sig selv igen. 10 år har det taget at fjerne kalklag og alge- og bakteriedannelser fra de 12 marmorløver, der stammer fra det 14. århundrede, og som igen er ved at tage plads midt i patioen. De tonstunge, næsten fabellignende løver har i bogstaveligste forstand fået en ansigtsløftning. Skader og revner er blevet udbedret, og der er trukket nye kobberrør inden i ”dyrene”, så vandet atter kan løbe ud fra deres munde og ned i den fontæne, de står i, midt i Løvepatioen.

Annonce
Alhambrapaladset (på arabisk: qalat al-Hamra = den røde borg) er sammen med moské-katedralen i Córdoba de bedst bevarede eksempler på den skønhed, som de mauriske konger eller sultaner omgav sig med i Spanien. På en måde grundlagde sultanerne fra nasride-dynastiet i det 13. og 14. århundrede datidens velfærdsstat. I hvert fald for dem selv. For hver væg, hvert loft, hver facade, hver patio er udsmykket med farvet gipsstuk, stjerneformede ovenlyshuller og kakler med inskriptioner fra Koranen. De omgav sig med skønhed og æstetik, ja, skal man bedømme efter deres sale og rum på Alhambra, var de nærmest besatte af udsmykning. Og deres arkitekter og dekoratører har måttet tage alle deres kreative talenter i brug for at få paladserne til at se så prægtige ud som muligt. Overalt er der falske søjler, små damme og fontæner, trævægge med udskårne motiver og kakkelvægge med mosaik med digte og grundlæggeren af det nasridiske dynasti, Zawi ben Ziris, ord: ”Kun Gud er sejrherre”.

Foruden Løvepatioen, der er omkranset af over 100 slanke søjler, er Arrayanespatioen et af de smukkeste eksempler, hvor Comarespaladset står knivskarpt i vandspejlet på bassinet i patioen.

Selvom den muslimske kunst som bekendt ikke må repræsentere figurer af mennesker og dyr (fordi ingen kan skabe så guddommeligt som Gud selv), havde sultanen Muhammed V, der regerede fra 1353 til 1391, tilsyneladende ingen religiøse skrupler ved at udsmykke en af sine patioer med de 12 løver. Men der er dukket flere eksempler op på, hvad man kan kalde datidens forbudte Muhammed-tegninger.

Sidste år fandt man under restaureringsarbejder et antal tegninger på indersiden af væggene i en af salene. Her har de gemt sig, siden de blev tegnet, formentlig af morskab, af de håndværkere, der var med til at dekorere salen for omkring 700 år siden. Tegningerne forestiller planter og fabeldyr, ligesom der er Koran-inskriptioner, og hvad der kan være beskeder til andre håndværkere. Men på bagsiden af et stjerneformet træstykke fra en karm dukkede den mest bemærkelsesværdige tegning op, nemlig af et løve- eller katteagtigt dyr forsynet med menneskehoved og turban.

”Inden for den muslimske kunst er der forskellige perioder. Når det drejede sig om et direkte citat fra Koranen, var der ingen tvivl om, at den slags afbildninger var forbudte, og derfor er det så godt som umuligt at finde dem. Men her er der tilsyneladende tale om kunstnere fra nasrideperioden, der trodsede forbuddet og afbildede både dyr og mennesker,” sagde Alhambra-fondens direktør, Maria del Mar Villafranca, efter det usædvanlige fund sidste år, der stadig studeres videnskabeligt.

Alhambras mange tilhængere kan prise sig lykkelige for, at det stærkt katolske kongepar Ferdinand og Isabella ikke ryddede hele den muslimske molevit, da de indtog Granada i 1492 og smed Boabdil, den sidste sultan, ud. Tværtimod dekreterede kongeparret, at Alhambra skulle være ”kongebolig” og gjorde i udstrakt grad brug af lokale arabiske håndværkere til at restaurere og reformere komplekset. Nogle årtier senere satte kong Karl V dog et fælt fingeraftryk på Alhambra ved at beordre en del af komplekset revet ned og lade opføre et mastodontisk palads i tung granit og renæssancestil kun et stenkast fra de smukke nasridiske paladser. Karl V’s klodsede palads står der den dag i dag og bruges blandt andet til særudstillinger og til at huse det meget anbefalelsesværdige Alhambra-museum, hvor man kan se en fornem samling af keramikker og vaser.

Men den største trussel mod Alhambra kom nogle århundreder senere. Napoleons tropper brugte eller rettere misbrugte det som kaserne under deres besættelse af Spanien i starten af 1800-tallet, og de efterlod det i en sørgelig forfatning nogle år senere. Det gjorde det ikke bedre, at komplekset lå ubrugt hen i mere end et halvt århundrede, indtil det i 1870 blev erklæret for nationalt monument. Men der skulle gå yderligere et halvt århundrede, før der kom gang i restaureringen. I 1984 blev Alhambra og Generalife, sultanernes sommerresidens, optaget på Unesco’s liste over verdens kulturarv.

Med over 2,3 millioner betalende gæster i 2011 er Alhambra Spaniens mest besøgte monument. Vinteren er den travleste sæson, fordi mange holder ferie i skisportsområdet i de nærliggende Sierra Nevada-bjerge. Man skal være opmærksom på, at Alhambrafonden, der driver komplekset, har sat en maksimumsgrænse på 9000 besøgende om dagen, og at man skal købe billetten i forvejen via internette, for eksempel på www.alhambra-patronato.es. Det koster 13 euro at få adgang til både Alhambra og Generalife en formiddag eller en eftermiddag eller 15 euro, hvis man vil komme igen og opleve komplekset om natten.

Afsæt mindst fire timer til at se Alhambra, Generalife og det nærliggende fæstningskompleks Alcazaba. Og har man ikke tid til at opleve Granada på samme tur, så følg Alexandre Dumas’ råd og vend tilbage en anden gang.

kultur@k.dk

Historien om Alhambra:

Fra det 9. til det 13. århundrede havde de mauriske konger i Granada deres residens i Albaicin-kvarteret lige overfor fæstningen Alcazaba på den modsatte side af Darro-floden. På det tidspunkt var Alhambra en lille borg uden forbindelse til fæstningsværket Alcazaba. Den første konge af nazari-dynastiet, Mohammed ben Al-Hamar, kaldet Muhammed I (1238-1273), var den første, der besluttede at flytte ind i Alhambra, og det blev starten på en stor udbygning af bygninger og parkanlæg.

Muhammed II (1273-1302) og Muhammed III (1302-1309) sørgede for, at komplekset fik moské og offentlige baderum og forbindelsesveje og ramper til Alcazaba . Men det var først under Yusuf I (133-1353) og Muhammed V (1353-1391), at opførelsen af Alhambra, som det kendes i dag, tog fart. De kan tilskrives størstedelen af de såkaldte naziriske paladser, lige fra Løvepatioen til Comares-salen. Muhammed XII, kaldet Boabdil, blev den sidste mauriske sultan, der boede i Alhambra fra 1487 til sin overgivelse til det katolske kongepar den 2. januar 1492.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​